- Project Runeberg -  Børnenes Verdenshistorie /
91

(1903) [MARC] Author: Johan Ottosen Translator: Anton Ræder
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Englands frihed

K7

ham. Han maatte altid være bange for mordere, bar stadig
vaaben og panser og skiftede hver nat sovekammer. Da
han døde, var folket træt af republikken og tog Karl 2.
(Karl l’s søn) til konge (1660).

7. Karl 2. var i hemmelighed katholik og havde
vanskelig ved at forliges med sit parlament. Der var dog
nogenlunde ro under ham. Men hans broder og efterfølger,
Jakob 2., var aabenlys katholik og vilde gjerne indføre
katholicismen igjen. Skjønt det ved lov var fastsat, at
ingen katholik maatte faa embede i England, udnævnte
han uden videre katholske officerer; thi han mente, at
kongen stod over landets love. Han saa, hvordan
Ludvig 14. og de andre konger paa fastlandet havde tiltaget
sig enevoldsmagt, og han tænkte, at det nok kunde lade
sig gjøre at regjere England paa samme maade, som de
enevældige konger brugte. Men hans mange ulovlige
handlinger vakte saa stor harme, at nogle af landets ypperste
mænd bad Vilhelm 8., Hollands statholder, som var gift
med Jakob 2’s datter, om hjælp. Vilhelm seilede til
England og kundgjorde, at han ikke kom for at erobre
landet, men for at værge folkets frihed (1688). Jakob 2.
tabte modet, flygtede til Ludvig 14. og levede resten af
sit liv hos ham. Parlamentet udstedte en grundlov, som
nøie fastsatte, at kongen skulde rette sig efter landets
love, og valgte derefter Vilhelm 3. til konge. Dette
kaldes »den engelske revolution ’.

8. Siden revolutionen 1088 har ingen engelsk konge
vovet at sætte sig imod parlamentets vilje. Naar
overhuset og underhuset er uenige, er det underhuset, som
har mest at sige: Etatsraaderne tages af det parti, som har
flertal i underhuset. Denne regjeringsform kaldes den
parlamentariske. Medens det enevældige Frankrig i det attende
aarhundrede gik tilbage, vokste det frie Englands magt.

Karl 2.

Jakob 2.

Vilhelm

[-Revolutionen-]

{+Revolu-
tionen+}
168S

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojverdhist/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free