- Project Runeberg -  Børnenes Verdenshistorie /
11

(1903) [MARC] Author: Johan Ottosen Translator: Anton Ræder
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hellas

11

arbeide selv. Naar et barn fødtes i Sparta, bestemte
øvrigheden, om det var sundt nok til at faa lov til at
leve; alle svagelige børn maatte dø. Naar gutterne var
7 aar, toges de fra sin moder og opdroges paa en skole,
hvor de havde det strengt, og hvor de lærte
legemsøvelser og krigskunst. En gang hvert aar blev de piskede
tilblods ved gudinden Artemis’s alter, og de maatte da
ikke klage det mindste. Paa den maade blev de
haardføre, tapre og ubarmhjertige krigere. Men de blev ogsaa
uvidende og overtroiske og ringeagtede haandverk, handel
og kunst. De brugte ikke mange ord. En ung spartaner
sagde om sit sverd: Det er kort!« Hans moder svarede:
»Gaa et skridt længere« (nemlig ind paa fienden). Det var
et lakonisk svar.

Spartansk

[-opdragelse.-]

{+op-
dragelse.+}

Lakoniske
svar

6. Athen stod fra først af under en konge, men blev
siden en republik. Der opstod da stor strid mellem adelen
og det øvrige folk, indtil athenæerne valgte den vise Solon
til lovgiver. Han bragte fred tilveie, idet han fastsatte,
at øvrigheden vistnok skulde vælges mellem de rige; men
paa tinget, hvor de vigtigste statssager afgjordes, skulde
alle, baade fattige og rige, have lige meget at sige. Han
gav ogsaa andre gode love: enhver athenæer skulde lade
sin søn lære en nyttig næringsvei; naar forældrene blev
gamle, skulde sønnen til gjengjæld underholde dem.
Ligeledes forbød han at gjøre fattige frimænd til trælle, og
de trælle, man havde, skulde man behandle godt.
Athenæerne lignede ikke spartanerne; de blev ivrige til at
drive sjøfart, haandverk og kunst, men var tillige
ud-merkede krigere. — Efter Solons tid tabte adelen mere
og mere af sin magt; tilsidst var det saaledes, at selv de
fattigste athenæere kunde naa de høieste stillinger. Denne
regjeringsform heder demokrati eller folkevælde; omvendt
heder den statsform, hvor adelen har magten, aristokrati
eller adelsvælde.

Solons
love

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojverdhist/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free