- Project Runeberg -  Chaucers liv og digtning /
21

(1893) [MARC] Author: Otto Jespersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I denne tegning af den unge pige ser vi det forste
glimt af Chaucers talent på det område, hvor han siden
skulde fejre sine storste triumfer, personskildring. En
elskværdig humor, hans anden adkomst til udødelighed,
træffer vi i hans næste arbejde, Fugleparlamentet.
Dette er skrevet efter rejsen til Italien, og remini-
scencer fra dette lands digtere træder flere steder frem.
Strax efter Chaucers sædvanlige beretning om, hvorledes
han sad og læste, kommer Dantes påvirkning frem i
beskrivelsen af morkets frembrud, der hindrer ham i at
læse videre; linierne:
The day gan failen, and the derke night,
That reveth hestes from her besinesse
(dagen svandt, og den morke nat, der river dyrene bort fra
deres travle virksomhed),
4-
er en oversættelse efter begyndelsen af Infernos anden
sang:
Lo giorno se n’andava, e l’aer bruno
Toglieva gli animai che sono’n terra
Dalle fatiche loro. *)
Digteren falder i sovn, og resten af digtet er hans
drommesyn, ganske som i Hertugindebogen og Rosen-
romanen. Som Virgil fører Dante, således har Chaucer
til fører Africanus, om hvem han lige havde læst; dog
det er ikke til et helvede, vi føres, men til kærlighedens
*) Hos Molbech:
Det led mod dagens ende, luftens skygger
Befried alt fra byrderne, de svare,
Hver skabning, som på jorden boer og bygger.
Det vil ses, at Chaucer i sine gengivelser tit holder sig
nærmere til originalen end Molbech.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 13:10:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojchaucer/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free