- Project Runeberg -  Chaucers liv og digtning /
5

(1893) [MARC] Author: Otto Jespersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. Chaucers liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Love, beretter, at Chaucer dels var i exil, dels sad
fængslet i London på tider, hvor vi nu har hans
egenhændige kvitteringer, hvoraf vi ser, at han som fri
mand har hævet sin pension i kongens kasse og
desuden sad i Westminster som parlamentsmedlem. I
mange tilfælde har vi nu ikke sådanne historiske
kriterier at gå efter, og det sikreste kendemærke, vi da
har på et digts ægthed, er dets sprog, om det i rim
o. s. v. stemmer med de utvivlsomt ægte værker7; dette
kriterium er objektivt, medens det tit anvendte æstetiske
beror på et subjektivt skön om, hvorvidt et digts tone
og tankegang stemmer med forfatterens sædvanlige; en
ellers fortræffelig digter kan jo i svage ojeblikke begå
temmelig tarvelige ting. Hvor lidet videnskabeligt
brugbart et æstetisk skön kan være, ses f. ex. ved den
såkaldte Chaucer’s Dream; Morley, der troer, at digtet er
ægte, siger, at der gennem det går a delicate play of
fairy fancy
, og han priser dets fine ynde; Skeat derimod,
der veed, at digtet er skrevet halvandet hundrede år
efter Chaucers død og först 1598 tilskrives ham, siger,
at det er dræbende kedsommeligt8.

I. CHAUCERS LIV.



Om digterens forfædre veed vi kun lidt; navnet
tyder på normannisk herkomst og på håndværkerstanden.
Både faderen og bedstefaderen var vinhandlere; deres
bod laa i hjertet af London, der hvor nu Cannon Street
Station ligger. Faderen, John, har sikkert været en ret
velstående mand; han ledsagede kong Edward III. og
dronning Philippa på deres rejse til Flandern og Köln
1338, og vi ser altså allerede der den forbindelse med
hoffet, som spiller så stor en rolle i digterens liv.

Hvad år denne er født, veed vi ikke; årstallet 1328,
der så tit opgives, synes kun at kunne støtte sig på en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 13:10:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojchaucer/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free