Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bemerket, uanstændig lidet på sig —; gik selv ned
i stalden, sadlede sin hest, sagde: god aften, mine
herrer, og vel bekomme!, og red sin vei, ud af
gården, så det gnistrede om os.»
«Til ham?»
«Ja, til sin celadon.»
«Nå, og han?»
«Hanl? Han lod det dårlige kort gå videre.
Til hendes far.1»
«Fy fan!»
«Hei, sagde slyngelen,» vrængte gamle Bertelsen
i sinne. «Edelborg er en slyngel! Forresten, ved
du hvad, herredshøvding: Sligt læder skal slig
smørelse have! Ser du, herredshøvding, hvad har
jeg altid sagt om kvinden? Kvinden, har jeg sagt,
må være af race, ellers duer hun ikke. Fru
Bruce .... det er race du, ren race. Men den
anden . , .! Hvem var hendes far? En indflyttet
danske, hestehandler eller tugthusfange, eller hvad
han nu har været, en fyr, som har gjort mynt og
har kunnet kjøbe sig et adeligt femininum af tredie
klasse. Hvordan skulde der kunne falde ordentlig
yngel efter sådant noget? Hvad! Tænk dig,
herredshøvding, et føl, som er faldt efter en tamp af
en jydsk hingst og en stutterihoppe af
væddeløbsrace! ... Du giver ve! en toddy, herredshøvding?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
