Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Conciliet afbrydes
115
følgelig ikke lykkedes den at løse Modsigelsen eller
ophæve Modsætningerne. De laa der begge endnu,
truende med deres bratte Skrænter. Men en Art
Forsoning var naaet, forsaavidt Kirken havde roet med begge
Hænder og herved holdt sig nogenlunde midtstrøms t
det farlige Farvand.
Romerkirkens Forkæmpere havde da altsaa i Trient
den store Fordel at kunne optræde ikke blot som
Kirkens men tillige som den sunde Fornufts Talsmænd.
Det var let overfor denne Forsamling at paavise, at
Calvin og Luther var strandede paa Ensidighedens
Skær. Men det galdt netop om som hidtil at føre Kirken
lykkeligt uden om saadanne. Dette lod sig kun gøre ved
at fastholde de gamle, maadeholdne, rummelige
Fortolkninger af Arvesynd, Retfærdiggørelse osv. Det var
Anvisninger, der havde staaet deres Prøve. I Kraft af dem
løb man ikke i blind Iver Skibet paa Land. Der var givet
Spillerum for den Styrendes Aandsnærværelse. Men
den Aand, der saaledes var nærværende og selv stod
for Styret, var jo netop den Helligaand. — Den
katolske Lære om disse Spørgsmaal vedtoges.
Endnu et Skridt videre naaede man. Katolikernes
Lære om de syv Sakramenter blev godkendt. Men saa
blussede den ydre Strid, Skinsygen mellem Pave og
Kejser op paany. I Marts 1547 forlagde
Kirkeforsam-linges sine Møder fra kejserlig Grund til pavelig, fra
Trient til Bologna. Kejseren fik vel langt om længe den
hellige Forsamling tvungen tilbage igen til Trient. men
herfra sprængtes den atter 1552 ved hans egne
protestantiske Undersaatters Angreb. Fra nu af hvilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
