Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
De tre nordiske Folk
Magter, der styre Livet. Svenskerne havde underlagt
sig Rusland, Danske og Normænd hjemsøgte
Vest-evropa. Men da Slægt efter Slægt Sværmene voksede
og Overvintring blev almindelig, endte det med. at de
fæstede Rod paa de nye Steder. Bosiddende
Landsmænd dannede tilsidst en Voldring om Vikingerne og
deres Eventyrlyster. Og fra disse Landsmænd kom en
ny Hindring. Selv efterhaanden kristnede, lod de
Kristendommen gaa videre til Norden. Den Lænke, som
Nordboerne med Rette havde seet med Mistro paa, da
den raktes dem fra Tyskland, iførte de sig nu villigt,
da den uden Bagtanke anbefaledes af Brødre i England.
Hermed var Nordboerne bundne, men de surmulede.
Kristendommens Livsforklaring var maaske nok rigtig,
men den overflødiggjorde alt, hvad de havde haft kært:
Bedrift, Saga, selverhvervet Livssyn. Selv utvivlsom
Lov og Ret søgte Kirken at ændre og omstøde. Kun
oppe i Norge og paa Island kunde man endnu paa
gammeldags Vis fortælle Stormænds Sagaer og i Læren om
Ragnarok eller om Balder søge at forene Hedenskab
med Kristendom. Men omsat paa Latin som f. Eks.
senere af Saxo i Danmark, var Sagn og Saga knap til
at kende mere. Det nye var trangt. Det fik først nogen
Art, da man havde Lov til igen at udtrykke sig i
Bedrift ved at gaa paa Korstog. Norske Flaader sejlede i
storladent Optog til Middelhav. Svenske lærte Finnerne,
Danske Venderne Kristendom med Sværdhug.
Danmark laa paa engang mest udsat og havde det
lettest bevægelige, sorgløse Folkesind. Her tyngede det
haardest, da Kristendommens Gud blev tysk, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
