Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstegaarden. 1 OG
»Hyslc« — sagde Fruen smaaleende, »det
gaar ikke an — Hr. Lintzow! det er Præste-
gaarden.<«
»Siger Intet!« raabte den unge Herre i en
lystig Tone, idet han sprang af Vognen; —
»ikke sandt?« raabte han bagover mod de andre
Vogne, »her slaa vi os tilro?«
»Jo — jol« lød det i Kor, og det glade
Selskab begyndte strax at stige ud.
Men da reiste Herren i Bagsædet sig og
sagde alvorligt: »Nei neil mine Venner! det
gaar virkelig ikke an. Vi tør paa ingen Maade
slaa os ned hos Præsten, som vi sletikke kjender.
Om ti Minutter er vi hos Lensmanden, og der
er de vant til at tage mod Fremmede.
Han vilde just give Ordre til at kjøre videre,
da Præsten kom ud i Døren og hilste venligt.
Af Udseende kjendte han Konsul Hartwig —
Byens mægtigste Mand.
»Dersom Selskabet vil tage tiltakke hos
mig, saa er det mig inderligt kjært; og jeg tør
nok forsikre, at hvad Udsigten angaar« —
»Nei — bedste Hr. Pastor! — De er altfor
god; vi tør paa ingen Maade tage mod Deres
venlige Tilbud, og jeg maa ligefrem bede Dem
undskylde disse gale unge Mennesker« — sagde
Fru Hartwig halvt fortvivlet, da hun saa sin
yngste Søn, som havde siddet i den bagerste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
