Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstegaarden. 105
som et Lys foran hende, naar hun tænkte frem-
over i Livet. Hun fik Svar paa alle sine Spørgs-
maal; Intet var ham for høit, Intet for ubetyde-
ligt. De udvexlede sine Tanker utvungent
næsten som Broder og Søster.
Men alligevel var der et dunkelt Punkt
mellem dem. I alle andre Ting gik hun lige
paa Faderen med sine Spørgsmaal; her maatte
hun gjøre Omveie, gaa udenom noget, som hun
dog aldrig kom forbi.
Hun kjendte Faderens store Sorg og vidste,
hvilken Lykke han havde eiet og mistet. Med
inderlig Medfølelse fulgte hun de Elskendes vex-
lende Skjæbne i de Bøger, hun læste høit om
Vinteraftenerne; hendes Hjerte fattede, at Kjær-
ligheden, som giver den største Lykke, ogsaa
kan volde den dybeste Smerte. Men udenfor
den ulykkelige Kjærlighed var der noget andet
— noget skrækkeligt, som hun ikke forstod.
Gjennem Elskovens Paradis syntes hun stundom,
der gled dunkle Skikkelser — fornedrede og
skamfulde.. Sammen med Kjærligheden — det
hellige Ord — nævntes den værste Skam og
den største Flendighed. Der hændte undertiden
Ting blandt Mennesker, hun kjendte, som hun
ikke vovede at tænke paa; og naar Faderen i
strænge, men varsomme Ord havde talt om Sæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
