Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Præstegaar den.
en eneste Hest. Men Ansgarius gjennemskuede
den lumske Plan; han kastede Bukefalus om,
jog ned af Hougen, gjennem Haven og svingede
i Gallop ind i Gaarden. Hønsene skreg, somom
de skulde slagtes og Borgermester Nansen fløi
lige mod Præstens Kontorvindu. —
Præsten skyndte sig frem og fik netop se
Halen af Bukefalus, idet Helten svingede om
Fjøshjørnet, hvor han skulde forberede Forsvaret.
Der er en sørgelig Vildskab i den Gut —
tænkte Præsten. Alle disse krigerske Lyster
huede ham sletikke. Ansgarius skulde blive en
Fredens Mand, som Præsten selv var det; og det
gjorde ham ligefrem ondt at se med hvilken
Lethed Gutten lærte og tilegnede sig alt, hvad
der handlede om Kamp og Krig.
Stundom prøvede han at skildre det frede-
lige Liv hos de gamle Folk eller hos fremmede
Nationer. Men det gjorde liden Lykke. Ans-
garius holdt sig til det, som stod i Bogen; og
her gik det fra Krig til Krig, Folkene vare ikke
andet end Soldater, Heltene vadede i Blod, —
og det var forgjæves Arbeide, naar Præsten
prøvede at vække Medfølelse hos Gutten med
dem, hvis Blod de vadede i.
En enkelt Gang kunde det falde Præsten
ind, om det kanske havde været bedre fra først
af at fylde det unge Hoved med fredsommeligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
