Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siesta. 27
Vellugt, som fyldte Luften, — de lette Damer,
— disse Mennesker, saa aabne og ubekymrede,
alle fremmede for hinanden, — skjulte i den
elegante halvmørke Salon, hver følgende sine
hemmeligste Tanker, baarne af den hemmelig-
hedsfulde, halvklare Musik, medens Skjæret fra
Ilden steg og faldt, og lod alt, hvad der var
gyldent, glimte frem gjennem Mørket.
Og der kom bestandigt mere for Doctoren.
Fra Tid til anden vendte han sig mod de Silvis
og signaliserede, naar der forekom »Anklånge<
af »unser Schumann, »unser »Beethoven< eller
-vel endog af »unser famoser Richardc.
Imidlertid spillede den Fremmede videre —
jævnt og uden Anstrængelse, let bøiet tilvenstre,
forat faa Kraft i Bassen. Det lød, somom han
havde tyve Fingre — alle af Staal; de myld-
rende Toner forstod han at samle, saaat Instru-
mentet fik en mægtig, enkelt Klang. Uden
nogen Stands, uden at markere Overgangene
holdt han ved bestandigt nye Overraskelser,
Hentydninger og geniale Kombinationer Inter-
essen fast, saaat selv den mindst musikalske
maatte følge i Spænding.
Men umærkeligt skiftede Musiken. Farve.
Kunstneren. spillede sig bestandigt nedover In-
strumentet — bøiende sig mere mod venstre,
og der blev en underlig Uro i Bassen. Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
