Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lægd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lægd—Låk.
86
Lægd /" lavhet; lavt lende.
Læger n (b lægret, f> /7 lægri) hvile
sted: fe-; leir: sZå —, brjota —.
Lægja (lægde) vi sette lavere.
Lægje n lavt sted; leie; fiskar:
Lægna (a) = lågna vi.
Lægra (a) vt bringe i hvile (læger);
— seg leire sig.
Læke f = læ-vér.
Lækja (lækte) vt helbrede, -jande
adj helbredende; helbredelig.
Lækjar m. -bok. -hjelp, -syn s
lægevisitasjon, -vitskap ni.
Lækjeblad n veibredd (urt), -dom
ni. -kunne f. -kunnig, -råd s
lægemiddel. -von f.
Lækjing f og -ning f helbredelse.
Læleg adj løierlig, latterlig.
Læna (a) = læ a st.
Læra (de) vt undervise; tilegne sig
kunnskap ; — seg til noko.
Lærande belærende; verd å lære.
Lærar m lærer el lærerinne, -bustad
in. -givnad m. -inne f. -prøve f
Lærd adj (n lærd); eit — selskap;
-e menn.
Lærdom ni lærdom, videnskap.
Lærdoms adel m. -sæte n.
Lære f; trudoms-.
Lære brev n lærekontrakt, -bygning s.
-fader m. -måte m metode, -næm
adj. -sal m. -stol m. -svein m.
-tarvende n undervisningsmate
riell, -tid f.
Læring f oplærelse. -nad ni under
visning, -sam lærenem. ’ -viljug.
Læsa (te) vt lukke med lås.
Læst ni ; det er gjort berre på —, på
skrømt, -grunn m skinngrunn.
-verk n.
Læte f og n lyd, tone (= late f
og låt m); omtale; vel-, ille-;
foregivende; det var berre læta
hans.
Læte n lyd; adferd; stor-; ov-.
Læva (a) vi kludre; binde løselig.
Lævér n tøvær, -vind m.
Løa (løer, lødde) vt stable op.
Løe f høihus. -rom n.
Løgja (løgde) vi ia til å le. -je n
løier. -jen (-i, -je, -ne) og -leg
adj løierlig, komisk.
Løk m en bekk (serleg i myrlende).
Løke m vågehals.
Løkke f byløkke; elles lykkje f.
Løn /il lønnetre.
Løn f lønn ; gjengjeldelse ; arbeids
-a (te) vt lønne, belønne, -ande
adj lønnsom; verd å lønne, -ing
f. -laus.
[Lønn] sjå løn m (tre).
Lønsam adj lønnsom.
Lørje f lastepram.
Løve f. -binne f. -tann f (urt).
Løya (a) vi spakne (um vind).
Løyna (de) vt dølge, -ande som
karm dølges, -byta vt understikke.
-båe m blindskjer.
Løynd f; i — ; i lønn.
Løyndarbrev n. -ord n. -råd el
løynderåd s.
Løyndehus n privét, W.C.
Løyndom ni. -e n smutthull, -ful
adj lumsk. -ing f fordølgelse.
-leg adj. -råd s lønlig anslag.
-sam adj hemmelighetsfull, -sk
snu, lur. -spel n intriger, -væp
ning f. -skrift f.
Løypa (te) vt la noget wlaupa"; —
tømmer, — bork, — never, —
— mjølk.
jøype m osteløpe.
jøype f nedstyrtning.
Løype /i bratt renne, løipe; tømmer-;
ski-.
Løypebakke i». -gut visergutt.
-streng m.
Løypt f fart; koma på -i.
Løysa (te) vt og vi løse; — båten,
— knuten; isen løyser isen løsner;
— att tilbakeløse: — av.
Løyse f løsnet masse.
-løyse f (ending: mangel); age-,
skam-, skøyte-; slike ord vert
ogso ofte brukte um person: slik
ei ageløyse som han er.
Løys ande adj opløselig. -ar m.
Løysaum in.
Løysepengar fl løsepenger.
Løysing f. -n f innløsning; mnløs
ningssum. -ning f innfrielse.
Løyte n = leite, -ut ujevn.
Løytnant in.
Løyva (de) vt gi tillatelse (løyve)
(iser til å bruka noko) ; — pengar
bevilge.
Løyve n tillatelse (sml -a vi), -elaust
adv uten tillatelse, -eleg tillatelig.
Løyving f bevilgning; penge-.
Løyving ni småsei.
Lå f jernholdig myrvann.
Låg f {fl læger) liggende trestamme.
Låg adj (lægre, lægst) el (are, -ast).
-hjarta adj. -mælt. -mål n. -na
(a) pi. -skurd ni basrelief.
Låk adj. -ing m. -leg skrøpelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
