Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
»Nu vil- Møder "takke Gud,” …. hviskede
han, mens Drengen leende og. grædende
klyngede sig til: ham:
»Og saa mig, Arthur, saa mig!" lød en
Røst bag ved dem. ,Jeg har savnet dig såa
gruelig, jeg havde aldrig troet, jeg vilde savne
dig saa meget. " Jeg har ikke savnet nogen
saadan, siden Hektor døde.”
Det var meget sjældent, at John holdt saa
lang en Tale; men den gjorde sin Virkning,
og Arthur. faldt: Broderen om Halsen. Saa
kom Turen til ,min Svoger,. Kaptajnen? og
Jordbærret og Malachi og Martin — glæde-
straalende gik. den tabte og genfundne Dreng
fra Favn til; Favn
Da den første Glæde havde sat sig, kom
Spørgsmaalet, hvad der nu var at gøre.
»Der er nu kun eet," sagde Malachi.
»Vi maa … vende. tilbage tilbage til Lejren. og
skjule os i Krattet, indtil Slangen selv viser
sig. Efter Beregningen: maa han være her
med det allerførste. Vore Fanger er vi nødt
til at føre med os; men’selv om vi skal vente
en Dags Tid, gør det. ikke noget, da Kvinderne
i Lejren godt ved, at der kan gaa flere Dage
hen med Jagten. De fatter ikke Mistanke,
fordi: deres to Hjælpere og Arthur udebliver
lidt.” :
Man gik altsaa tilbage ad samme Vej;
men neppe var Flokken naaet hen til Krattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
