Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
»Jo, saamænd vil De saa, Frue! Naar
De har hørt paa dem et Par Nætter,… vil De
sove lige saa trygt som ellers.”
»Jeg vilde være mere rolig, dersom alle
Riflerne var ladte,” sagde Marie, som hidtil
havde. holdt sig tavs.
;Min er det,” ytrede John.
»Og:de andre skal snart blive det. Kom
og; hjælp mig, Henry!”
Dermed rejste Alfred sig, og snart hang
alle Bøsserne paa Væggen, rede til Affyring.
Den næste Morgen var’atter lys og straa-
lende: "Alting "saa saa glimrende ud i Sol-
skinnet, at Nattens Uhygge rent blev glemt.
Trætte var de unge Piger; thi: trods de ladte
Rifler havde ingen af dem lukket et ’Øje, saa
længe Rovdyrenes Tuden varede. "Men hvem
kunde "se trist; paa "Livet i al.denne- Pragt,
som Vor Herre havde skabt? Søen var endnu
ikke frossen til, og.det blaa" Vand dannede
en smuk Modsæining til den hvide Sne rundt
om. Fyrretræernes Grene hang tunge mod
Jorden, dækkede af det: hvideste, rene Snelag,
Fuglene var tavse, ikke en Lyd hørtes i Na-
turen, og "alt var saas stille, at de unge Men-
nesker uvilkaarlig dæmpede; deres: Røst,
mens de smaasnakkende gik ned til Aaen: og
over Broen! til Kostalden:… Baade Alfred og 7
Henry fulgte Kusinerne- og havde Bøsser 7
med for det Tilfælde, at Ulvene skulde vise sig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
