- Project Runeberg -  Om den saakaldte nyere historiske Skole i Norge /
23

(1853) Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23
mcendene oprindelig boede i Lilleasien eller Tyrkland (saale
des kaldet dengang efter de seldschukiste Turker), hvor Troja
var deres Hovedborg, og hvor deres Overkonge, Priamus,
senere er kaldet Odin, idet nemlig den virkelige Odin, da
han flugtrde formedelst den romerske Hcrrforer Pompejus’s
Vaaben, drog over Sarland til Norden, gav sig og sine
Mcrnd Trojanernes Navn, og sagde at Priamus havde he
det Odin, men hans Dronning Frig, efter hvilken Niget,
hvor Troja stod, siden kaldtrs Frigia (Phrygia). Denne
sidste Mening er aabenbart den mest udbredte, da man paa
flere Steder sinder Hentydninger dertil, ligesom den tillige
er den crldste, da allerede Are Frode (c. 1100) kalder
Dngve, Inglingernes Stamfader eller Odin selv, ,Hngve Tyr
kekonge". Snorres Lcrre er egentlig etslags Fornedring.
Naar vi nu betragte alle disse Kombinationer af gammel
germaniske Myther og grcestromerste Beretninger om Troja
og dets Helte, saa ville vi strår erkjende, at de umuligt kunne
have varet istandbragte i Hedrndommens Tid, da vore For
fcedre endnu ikke gjennem nogen romerst-katholsk Geistlighed
havde lcert den romerske Literatur og dens historiske Beret
ninger at kjende, og da man heller ikke havde nogen Aarsag
til at ville lade de gamle Guder gjelde for andet end hvad
de virkelig vare, nemlig for Guder, ikke for Mennester. De
Vise sig derimod tydeligt som Hypotheser, hvorved den Tids
islandske Videnskabsmamd ssgte deels at bortrcesonnere det
hedenste og folgelig det odiose i de Sagn, som man til
Skaldekunsten ej kunde deels, saavidt de formaaede,
at forklare de ethnographiste Forholde, da det jo ej havde
kunnrt undgaa deres Opmerksomhed, hvor narbesscegtet det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nyehiskole/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free