Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
indlade sig paa Principet, og hvad gjor itte Tydsten for Penge?
Middelet kommer her itte i Betragtning; ethvert Middel, ved hvil
ket Noget kan vindes, benyttes og ansees som tilladeligt; hvad
delt hele Verden har brcendemarket, Midler, ved hvis Anvendelse
Staterne komme i den aabenbareste Strid med sig selv, — lige
meget! for de tydste Magter anfees de som gode Varer, nåar kun
Noget kan vindes ved deres Benyttelse. Ved til egen Fordeel at
toie Nationalitetsprincipet ud til dets yderste Grandser, kunde de
tydste Stormagter nu fremsatte Paastcmde paa den storste Deel
af Slesvig, hvilken ved dette Tidspunkt maatte foresvceve dem som
deres hoieste Dustes Maal, som et non plus ultra af heldigt
Udfald, da de endnu faa langt fra kunde fole sig rolige i Troen
paa Vestmagternes vedblivende Passivitet. Det var forst senere,
da Principet i dets Anvendelse fordredes indstrcenket, hvorved de
tydste Fordringer vilde vare blevne pressede tilbage til et langt
mindre Volumen, det var forst da, at de tydste Stormagter be
gyndte at finde Vetcenkeligheder ved det, og eftrhaanden at ap
pellere alt startere og startere mod det, og omsider at rynke Nase
ad det, og give sig Mine af at ville vrage det. Som bekjendt,
kom det, da heller ilke de danste Vefuldmcegtigede vilde indlade
sig paa det, itte til nogen bestemt Meningsyttring om det i Con
ferencen; men at Frankrige med sit Princip ikke vilde have hjul
pet syuderligt paa Danmarks Sag, er der al Grund til at antage.
England var den af Stormagterne, forn mente Danmark det op
rigtigst og bedst, og som ogsaa var villigt til, under visse Betin
gelser at bringe store Offere, for at tratte det ud af dets fortrykte
Tilstand. Men uheldigvis var Ledelsens Toiler lagt i Hcenderne
paa en Mand, hvis Vankelmodighet» og Svaghed vare blevne til
Ordsprog; „übereguelig som Grev Russell"; „usitter som Grev
Russell"; „svag som Grev Russell". Rigtignok var Grev Cla
rendon bleven stillet ham ved Siden i Conferencen, udentvivl for
at trykke ham i Armen, for at tunne trade ham paa Taaen, nåar
han beredte sig til et af sine forunderligt nmotiverede Spring, og
derved muligens forhindre dem; men desuagtet var Mistilliden
til Englands ledende Villie i Conferencen saa stor, at de danste
Vefuldmcegtigede troede at burde sittre sig mod denne styrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
