Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bildi — Rirgrir.
37
Biltveten 108 Eidsberg.
Billerud 52,13 Eidskogen.
Billerud 89 0. Toten, udt. billerü.
Billestølen 47,4 Nes Hl.
Billebraaten 25,41 Gol.
Bilstad 50 Mo Tl., udt. bilista.
Bilstad 13 Heskestad, udt. ligesaa.
Bildstad 119 Sparbuen (i Bildistadom AB. 14), udt. bilista.’
Bileifr (M.) findes som Mandsnavn nogle Gange i Middelalderen
(tidligst i latinsk Form Bilews, Bileiws, Bileiwus, Bilewarus
1298 i DN. IV 34, 39, 40, 41; se forøvrigt DN. III 297, 688
og RB. 163; endnu 1519 forekommer Beleff i NEU. II 480 i
Ryfylke). Heraf er vel at forklare:
Byleifsaas AB. 11 (Egge Sogn, Stod). Jeg finder det rimeligst
at forklare dette Stedsnavn af det bevislig brugte Mandsnavn
og ikke, som antydet af Bugge (Studier I 72), af det mythiske
Byleiftr = Byleistr. Stedet har, som det kan skjønnes
af Omtalen i den Jordebog, hvorfra det kjendes, været en
beboet Gaard (skjønt allerede dengang øde, og nu aldeles
ukjendt). Et andet Spørgsmaal er det, om ikke Mandsnavnet
er opstaaet af det mythiske Navn, ligesom Mandsnavnet
Bi leis tr vel maa stamme fra Bfleistr (Bilæstr findes i
Stavanger i DN. IV 688; Bellest synes at have været et
temmelig almindeligt Mandsnavn i den vestlige Del af
Kristiansands Stift i 16de og Begyndelsen af 17de Aarhundrede,
og det bruges efter Aasen endnu i Byfylke).
Af de ovenfor under Bild i anførte Gaardnavne kunde nok
enkelte forklares af Bileifr.
Birgir (Byrgir) (M.). Hertil kan ialfald med nogen
Sandsynlighed henføres de følgende Navne. Det er dog at mærke, at der
i nogle Tilfælde maatte kunne tænkes paa Appellativet byrg i
n. (indelukket Sted). Flere af de nedenfor samlede Navne med
Begyndelsesledet Bør- i nuværende Form maa kunne forklares
af Birgir.
Birghirsrud i Spydeberg, anført RB. 178 (er gaaet ind under
Løvestad).
Bergsland 48 Varteig (Birgisland RB. 500).
Birgirsrud i Hobøl, anf. RB. 122 og i en sen Afskrift af et
Brev fra 1400 DN. XIII 42 kaldet Berssrud.
Børstad 4 Vang Hd. (a Byristadum 1349, DN. V 165), udt.
bølsta.
Bereslien 93 V. Gausdal, udt berislia.
i Birghisgardenum i Reidastodum 1398; DN. IV 500 (Del af
Reistad i 0. Gausdal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
