Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baugsi — Bårör.
29
været brugt saa ogsaa i Norge, som ældre Form af det nu
brugelige «Bamse» (jfr. det endnu sædvanlige «Bingsa» om
Hunbjørnen). Hertil kunde henføres:
Bamsrud 180 Eidsberg (Bangsrudt St.; Bangnsrud 1570, DN.
XII 840).
Bangsberg 197 Ringsaker.
Bamserud findes paa Karter SØ. i Bruflat Sogn, Etnedalen.
Bangsund 16 Klingen har sit Navn efter Elven Bogna, der
kommer fra Bongsjøerne og gaar gjennem Bangdalen.
Af denne Stamme, mulig den samme, som haves i
Grænde-navnet Bagn i Valdres og i Gaardnavnet Bagne i Ulvik,
kommer vei ogsaa Bangstad 61 Bindalen (Gaarden ligger
ved en liden Bæk, der under sit korte Løb gjør en stor
Bøining).
BarÖi (M.) kjendes som Mandsnavn fra Sverige, Danmark og
Island, men er neppe paavisligt i Norge1. De følgende
Gaardnavne synes at maatte forklares deraf; andre i Form nærstaaende
Navne komme vel snarere af Byrkr (se dette). [NG. III 366
forklares ogsaa nedenstaaende Navn i Rendalen af Bor kr].
Balstad 14 Ytre Rendalen (Balstad 1616), udt. bal-.
Barstad 64 Sogndal St. (Bardestad 1520), udt. bar sta, alm. nu
skr. Barrestad.
i Bardaborgom i Stokke (RB. 199 jfr. 283 og DN. XI 52) hører
maaske hid, men kan ogsaa meget vel være —
Båröar-b o r g u m.
Balberg 181 Faaberg, udt. bul-, kommer utvivlsomt af barö n.,
Kant, Rand (se Thj. Videnskabsselsk. Skrifter 1891 S. 161).
Heraf er vel ogsaa at forklare Barslcaar 70 Mo T.
(Bardeskor 1510), udt. bar-, og Baskaar 151 Kvinesdal (Barskard
St. St.), udt. basskår, — mulig ogsaa det dunkle Barskrind
19 Aal (i Bardeskrindom ved 1520), udt. balskr’/n.
BärÖr (M.). Yed Navne, der kun kjendes i Skriftform fra
Middelalderen, er dette Mandsnavn naturlig ikke til at skille
fra Baröi, men Præsumtionen maa være for det første som
det langt almindeligere. Det bemærkes med Hensyn til enkelte
af de nedenfor anførte Navne, at Genitivformen Bards findes
i RB. 538 og (1431) i DN. IV 619.
Baardarud, anført RB. 148 under Baastad Kirke, Trøgstad.
1 Bardhe fra Gudbrandsdalen i DN. XIII 7 i en sen Afskrift (1444) af
et Brev fra 1329 er vel blot feilagtig Form af Bårör. I DX. V 144
(1346) nævnes en Kannik i Nidaros Baröa i Dativ; men det er
sandsynlig Skrivfeil for Baröe, da Manden udentvivl er den ofte 1329—
1349 forekommende nidarosiske Kannik Baard Einarsen (DN. V 70, 72.
Il 186, 212, 242. V 167, 168. II 251).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
