Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■saa godt spasere uti med en gang og tro1 sjoen, — like saa
godt forst som sidst.»
Et helt ortestykke hen under krykken virked som
bolge-deemper og fik ham til at huske paa, at han kjendte vor
familie saa udmerket. «Stivesprovesten» havde konfirmeri
lians far, og sognepresten til domkirken havde viet Ingebrigt.
«Eg va’kje saa molestert den gangen. Eg kunde k noo le saa
patent som nokken anden paa alteret i domkjerken.»
Snart sad vi paa tofterne med en tsendt hornlogt bag os
paa tiljen. Sjoen var jo lidt smulere end nede ved
Pudde-f jorden, men bolgerne var ikke smaa; der var ingen molo.
Vedjagterne’laa i en bred rad, og vi rodde langs
agter-speilene for at se navnene. De laa med stoevnen mod
vinden, saa der var nogenlunde lunt. Min bror holdt
horn-logten op og leeste.
«Valina?»
«Nei.»
«Haabet?»
«Nei.»
»Lykkens pro ve?»
«Nei, han kan springe over alle, som der er mening i,
mosjo.»
«Annora?»
«Aa langt fra.»
«Alia Lydianna?»
«Det var ikje veerst; men det er galt.»
Nu var raden foerdig.
«Der ligger en solo-aleine der nord,» sa Ingebrigt og
1 Tro: Iraede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
