Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
"Det har jeg ille fagt; jeg mente bare, at du tager
feil —" —
"Ordene lan det vere det samme med ; men Meningen
var der," sagde Grossereren, der begyndte at blive vred.
Thi han herte en Herre sige til sin Tidemand : "Det stulde
bare have veret i min Fars Tid."
Nu tog det ene Ord det andet, og Situationen blev
yderst pinlig.
Fruen, der altid havde et Dre med Herrernes Sam
tale, da hun kjendte sin Mands Heftighed, lom strnv hen i
Deren :
"Hvad er det? — Adjunkt Hansen!"
"Aa — Deres Sen har forlebet sig en Smule," sva
rede denne.
"Mod sin egen Farl Herregud — han maa have
drukket formeget. Kjere Hanfen! se til at faa ham ud."
Adjunkten, der var mere velvillig end diplomatisk, og
som desuden — hvilket er sjeldnere end man tror ved en
gammel Lerer — var afholdt af sine forrige Disciple, gil
hen og tog Studenten uden videre under Armen : "Kom
stal vi To gaa os en Tur i Haven."
Den unge Mand vendte stg heftigt ; men da han saa,
nt det var den gamle Lerer, og da han paa famme Tid fik
et benligt, bekymret Blik fra Moderen, lod han sig uden
Modstand fere bort.
I Deren herte han Sagfereren, forn han aldrig havde
kunnet fordrage, sige noget om Wgget, der vilde lere Hemn
at verpe, hvilken Vittighed blev modtaget med stormende
Latter. Der gik et Nyk i ham ; men Adjunkten holdt godt
fast, og ud lom de. —
Det vårede lenge, inden den gamle Lerer kunde faa
ham saavidt beroliget, at han blev modtagelig for Reson.
Skuffelsen og den bitre Fornemmelse af at vere bleven vens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
