Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 398 -i""
Hemiet Cousin gik for at hente sin
Værk-tøiskasse i Skuret ved Søilehuset. Han hentede
ogsaa den dobbelte Stige, og stillede den med
det samme op ved Galgen. En fem, seks
af Profossens Folk forsynede sig med Hakker
og Brækjern, og Tristan gik med dem hen til
Gluggen.
»Hør, Gamle,« sa Profossen i en barsk
Tone, »udlever os nu den Pigen med det gode.«
Hun stirrede paa ham, som om hun ikke
forstod, hvad han sa.
»Guds Død!« sa Tristan, »hvorfor vil du
hindre os i at hænge denne Heks, som Kongen
har befalet ?«
Den Ulykkelige brast atter i en vild Latter.
»Hvorfor? Fordi hun er min Datter.«
Den Tone, hvori hun sa dette Ord, lik
eudogsaa Henriet Cousin til at gys9.
»Hvad kommer din Konge mig ved?« skreg
hun med en endnu mere skingrende
Latter-»Jeg siger dig, at hun er min Datter.«
»Bryd Hul i Muren,« sa Tristan.
Der behøvedes ikke mere for at tilveiebringe
en tilstrækkelig stor A åbning end at bortta en
Sten ved Gluggen. Da Moren hørte Hakkerne
og Brækjernene arbeide løs paa hendes Fæstning,
udstødte hun et frygteligt Skrig; derpaa gav
hun sig til at løbe rundt i sin Celle med
forfærdelig Hast som et vildt Dyr i Bur. Hun sa
ingenting, men hendes Øine lynede,
Soldaterne-var som stivnede af Rædsel helt ind i Hjertets
dybeste Grund.
Pludselig greb hun sin store Sten, lo og
kastede den med begge Hænder imod Folkene.
Den blev daarlig kastet, thi hendes Hænder
tystede, saa dpi> ™Tnte inçen, men faldt ned for
Fødderne a£ Tnetau. Hun skar Tænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
