- Project Runeberg -  Notre-Dame /
261

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. „Lader ethvert Haab fare —“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

~ 261 —

*k>.itö jeg, at det var at Djævelens Snarer. Jeg
tvilte ikke længere paa, at du kom fra Helvede,
og at du kom for at styrte mig i Fortabelse,
Jeg troede det.«

Ved disse Ord stirrede Præsten Fangen ind
i Ansigtet og vedblev saa koldt:

»Jeg tror det endnu — Trolddommen
virkede imidlertid lidt efter lidt. Din Dans vedblev
at hvirvle rundt i Hodet paa mig, jeg følte,
hvorledes den hemmelighedsfulde onde Magt fik
Tag i mig. Alt. hvacl der burde ha været
vaagen!, sov ind i min Sjæl, og som den, der
fryser ihjel i Sneen, følte jeg med Velbehag
denne Søvn komme. Saa gav du dig pludselig
til at synge. Hvad skulde jeg gjøre, jeg
Elendige? Din Sang var endnu mere fortryllende end
din Dans. Jeg vilde fly. Det var umuligt. Jog
var som naglet fast, ieg var som groet fast i
Jorden. Jeg havde en Fornemmelse, som om
Marmorstenen, jeg stod paa, var vokset op til
mine Knær. Jeg maatte holde ud til Enden.
Mine Fødder var som Is, mit Hode brændte.
Endelig — du havde maaske Medlidenhed med
mig — endelig holdt du op „at synge og
forsvandt. Gjenskinnet af det blændende Syn,
Gjenlyden af den fortryllende Musik tabte eig
efterhaanden for mine Øine og Ører. Saa faldt
jeg om i Vinduskrogen, . ere og mere afmægtig
end en styrtet Billedstøtte. Aftenklokken
vækkede mig. Jeg reiste mig, jeg flyede. Men ak,
der var styrtet noget sammen inden i mig, som
ikke kunde reise sig, der var kommet noget i
mig, som jeg ikke kunde fly for.«

Han gjorde atter en Pause og vedblev:

»Ja, fra den Dag af var der et Menneske i
mig, som jeg ikke kjendte. Jos anvendte alle

Vie tør Hugo; Notiö-Dame, C5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free