Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 173 -^i-
ken tlu eller din Gjed vil danse for os, hvad
vil I her saa?«
Zigøinersken gik uden at svare ganske
langsomt hen imod Døren. Men jo nærmere hun
kom den, desto me;c sagtnedes heades Gang.
Det var som om en uimodstaaelig Magnet holdt
hende tilbage. Pludselig saa hun med sine
taarevædede Øine paa Føbus og stansede.
»Nei, slig faar I ved Guct ikke Lov til at
gaa!« udbrød Kapteinen. »Kom herhen igjen
og dans lidt for os. Det er sandt, min søde
Pige, hvad heder 1 ?«
»Esmeralda,« svarede Danserinden uden at
vende Blikket fra ham.
Dette underlige Navn gav de unge Damer
Anledning til at briste i Skoggerlatter.
»Det var da et skrækkeligt Navn for en
Pige!« sa Diane.
»Det kommer af, at hun er en Troldkvinde,«
sa Amelotte.
»Dine Forældre har vist ikke fisket det
Navn til dig i Døbefonten, Ven min,« sa Fru
Aloi’se høitidelig.
Et Øieblik i Forveien havde imidlertid Bé«
rangere, uden at nogen* la Mærke til det, lokket
Gjeden hen i en Krog ved at vise den et Stykke
Marcipan. De var straks blit gode Venner. Det
nysgjerrige Barn havde løsnet Posen om Gjedens
Hals, aabnet den og hældt Indholdet ud paa
Tæppet. Det var et Alfabet bestaaende af smaa
Træbrikker, hver med sit Bogstav, Neppe laa
dette Legetøi paa Tæppet, for Barnet til sin
Overraskelse saa Gjeden, til hvis »Mirakler«
dette uden Tvil hørte, trække nogle af
Bogstaverne frem med sine forgyldte Klove og lægge
dem i Orden, idet den skubbede let til dem.
Victor Hugo; Notrç-Paiae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
