Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - V. En Ven i Utide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen af Thunis rynkede Øjenbrynene.
„Det er uheldigt. Der bankede et modigt Hjerte
under den Rustning. Og Mester Pierre Gringoire?"
„Kaptajn, Klopin!“ svarede Andry le Rouge. „Han
har listet sig bort, allerede inden vi naaede Pont-
aux-Changeurs."
Klopin stampede med Foden.
„Død og Helvede!" raabte han, „det var ham, der
lokkede os til dette Foretagende, og saa svigter han
os paa Halvvejen! Den fejge Sladderhank med en
Tøffel til Hjelm!"
„Kaptajn Klopin!" raabte Andry le Rouge, der saa
ned ad Gaden, som gik ud til Pladsen. „Der kommer
den lille Student!"
„Lovet være Pluto!" sagde Klopin. „Men hvad
Djævlen er det, som han slæber efter sig?"
Det var virkelig Johan, som kom løbende saa
hurtig, som hans tunge Ridderrustning og en lang
Stige, som han drabelig slæbte efter sig paa Sten-
broen, vilde tillade. Han var langt mere forpustet
end en Myre, der slæber paa et Halmstraa, som er
tyve Gange længere end den selv.
„Seir! Te Deum!" raabte Studenten. „Her er Sjo-
vernes Stige fra Havnepladsen Saint Landry."
Klopin gik hen til ham.
„Hør, min Knøs!" sagde han. „Hvad Djævlen vil
Du gøre med den Stige?"
„Jeg har den," raabte Johan, ganske forpustet.
„Jeg vidste nok, hvor den var. I Skuret ved For-
mandens Hus. Der var en Pige, som jeg kender, og
som finder mig saa smuk som en Kupido. Ved hen-
des Hjælp fik jeg Stigen, og nu har jeg, Djævlen an-
namme mig, Stigen. Det arme Pigebarn kom og luk-
kede op for mig ligesaa nøgen, som hun var sprungen
ud af Sengen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
