- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
315

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - II. Et herligt Forslag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Finder I ikke,“ svarede Ærkedegnen med en meget
betænksom Mine, „at hine Rytteres Dragt, som vi nu
saa, er langt smukkere end Eders og min?“
Gringoire slog med Nakken.
„Jeg holder, paa min Ære, meget mere af min
gule og røde Vams, end af disse Jern- og Staalpla-
der; jo, det er virkelig en herlig Fornøjelse at gøre
den samme Allarm ved at gaa, som et Jernværk i
Jordskælv."
„I har altsaa aldrig misundt disse smukke Herrer
i deres krigerske Rustninger?"
„Misundt dem — hvilket, Hr. Ærkedegn? Deres
Tapperhed, Vaaben og Krigstugt? Nej, jeg holder
mere af Filosofi og Uafhængighed i Pjalter. Jeg vil
meget hellere være et Fluehoved end en Løvehale."
„Det er i Sandhed besynderligt!" sagde Præsten,
hensunken i Drømmerier. „En smuk Uniform er dog
en herlig Ting."
Da Gringoire saa ham falde i Tanker, forlod han
ham for at betragte Porten paa et af de nærliggende
Huse. Han kom tilbage og klappede i Hænderne af
Glæde.
„Hvis I var mindre beskæftiget med Krigsfolkenes
smukke Klæder, Hr. Ærkedegn!" sagde han, „saa vilde
jeg bede Eder om at gaa hen og betragte denne
Port; jeg har altid sagt, at Hr. Aubrys Hus har den
skønneste Indgang, som noget Hus i Verden har."
„Pierre Gringoire!" sagde Ærkedegnen. „Hvor har
Du gjort af den lille Taterdanserinde?"
„Esmeralda? Gud bevare os, hvor I farer fra det
ene til det andet!"
„Var hun ikke Eders Kone?"
„Jo, paa Grund af, at en Potte var slaaet itu. Vi
var forenede i fire Aar."
„A propos!“ tilføjede Gringoire med et listigt Blik
paa Præsten —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free