Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - III. Ogsaa døv - IV. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg har forstaaet Eder,“ svarede han. „I spurgte
mig, hvorfor jeg frelste Eder. I har glemt en Elen-
dig, der en Nat forsøgte at bortføre Eder, og hvem I
Dagen efter bragte Hjælp, medens han stod i den
fordømte Gabestok. En Draabe Vand og en Smule
Medlidenhed, o, det er mere, end jeg kan gengælde
med mit Liv. I har glemt den Ulykkelige, men han
— han mindes Eder.“
Hun hørte dybt rørt paa ham. En Taare sit-
rede i Klokkerens Øje, men den faldt ikke. .Han syn-
tes at sætte en Slags Ære i at forhindre det.
Han rejste sig. Hvor ulykkelig end Taterpigen
var, saa vakte dette besynderlige Væsen dog en in-
derlig Medlidenhed hos hende. Hun gav ham et
Vink om at blive.
„Nej, nej 1
“ sagde han. „Jeg bør ikke blive alt-
for længe. Jeg befinder mig ikke vel her. Det er
blot af Medlidenhed, at I ikke vender Øjnene bort.
Jeg vil derfor gaa et Sted hen, hvorfra jeg kan be-
tragte Eder uden selv at blive set. Det er langt
bedre.“
Han trak nu en lille Metalpibe op af sin Lomme.
„Der!“ sagde han, „naar I trænger til mig, naar I
vil, at jeg skal komme, naar I ikke føler altfor stor
Rædsel ved at se mig, saa stød i denne Pibe, den
Lyd kan jeg høre.“
Han lagde Piben paa Jorden og ilede bort.
FJERDE KAPITEL.
Sandsten og Krystal.
Flere Uger var nu henrundne. Roligheden var
atter vendt tilbage i Esmeraldas Sind. Den vold-
somste Smerte og højeste Glæde varer ikke længe.
Hun følte de frygtelige Rilieder, der saa længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
