- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
240

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - II. I Fængsel - III. Den Sorte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hul. Hun havde nu sat sig paa Halmen; undertiden
satte hun sig for at forandre Stilling paa det nederste
Trin af en Trappe, der fandtes i Hullet. Et Øjeblik
havde hun prøvet paa at tælle de mørke Minutter, som
den faldende Draabe angav hende, men snart op-
hørte dette en syg Hjernes sørgelige Arbejde af sig
selv, og hun sank atter hen i sin forrige Føles-
løshed.
Endelig mærkede hun en Dag eller en Nat, thi
paa Dag og Nat var der i denne Grav ingen Forskel,
ovenover sig en Larm, der lignede den, som Slutteren
plejede at foraarsage, naar han bragte hende Vand
og Brød. Hun løftede Hovedet i Vejret og saa en
rødlig Lysstraale trænge ind i Cellen gennem Spræk-
kerne i en Slags Dør eller Lem, der var anbragt i
Hvælvingen. Paa samme Tid raslede den svære Laas;
Lemmen knagede paa sine Hængsler og gik op, og
hun saa en Lygte, en Haand og den nederste Del af
to Legemer, thi Lemmen var for lav til, at hun paa
samme Tid kunde se deres Hoveder, som hun saa
deres Fødder.
TREDJE KAPITEL.
Den Sorte.
Da hun igen aabnede sine Øjne, som hun, blændet
af Lysskæret havde lukket i, var Døren atter lukket,
Lygten stod paa et af Trappetrinene, og en Mand stod
foran hende.
En sort Kappe naaede ham lige ned til Fødderne
en Maske af samme Farve skjulte ganske hans An-
sigt. Man saa intet af hans Person, hverken hans
Hænder eller Fødder. Det var en lang Svededug, der
stod oprejst, og under hvilken man mærkede, at
noget rørte sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free