- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
190

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog - II. Et Møde mellem de to Brødre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Johan, Du har ingen Sjæl!“ sagde han.
„Saa mangler jeg efter Epikurs Sigende noget, der
intet Navn har.“
„Johan, Du maa alvorlig tænke paa at forbedre
Dig! Du er paa en slibrig Vej. Ved Du, hvorhen
den fører Dig?“
„Til Kroen!“ svarede Johan.
„Kroen fører til Gabestokken!“ sagde Ærkedegnen.
„Det er en Lygte, lige saa god som nogen anden;
maaske kunde Diogenes med den have fundet et Men-
neske !“
„Gabestokken fører til Galgen!“ svarede Ærkedeg-
nen.
„Galgen er en Bismer, der har et Menneske i den
ene Ende og hele Jorden i den anden. Det er smukt at
være et Menneske/*
„Men Galgen fører til Helvede,“ svarede Ærke-
degnen.
„Helvede er blot en stor Ild,“ sagde Johan.
„Johan! Johan! Enden vil blive slem!“
„Begyndelsen har været god!“
I dette Øjeblik hørtes der Trin af en, der kom gaa-
ende op ad Trappen.
„Stille!“ sagde Ærkedegnen og lagde Fingeren paa
Munden. „Der er Mester Jakob! Hør Johan!“ til-
føjede han sagte, „jeg raader Dig til aldrig at tale
om det, Du ser eller hører her. Skjul Dig i en Fart
i Kaminen og vær stille som en Mus.“
Johan krøb ind i Kaminen; der fik han en ypper-
lig Idé.
„Hør Broder Claude!“ sagde han. „Giv mig en
Gylden, for at jeg skal være stille!“
„Hold Mund! Du skal faa den!“
„Giv mig den straks!“
„Der!“ sagde Ærkedegnen vred og kastede sin Pung
hen til ham.
Johan krøb ind i Kaminen, og Døren gik op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free