Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - III. Kvasimodos Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Notre Dame Kirken, til hvilken Post han var bleven
hævet af sin Plejefader og Beskytter Claude Frollo,
der imidlertid var bleven Ærkedegn ved samme Kirke.
Med Tiden havde der dannet sig et vist inderligt
Baand, der forenede Klokkeringeren med Kirken. Ad-
skilt for bestandig fra Verden ved et dobbelt Uheld
— hans ubekendte Herkomst og hans vanskabte Le-
geme — havde den ulykkelige ikke vænnet sig til at
se andet i denne Verden end de hellige Mure, der
havde optaget ham i deres Skygge. Notre Dame
Kirke var efterhaanden, som han voksede til og ud-
viklede sig, bleven Æg, Bede, Hus, Fædreland, Ver-
den for Eam. Det er overflødigt at sige Læseren, i
hvilken Grad han havde gjort sig fortrolig med Ka-
thedralkirken i den lange Tid, han havde beboet
den.
Der var ingen Krog, som Ivvasimodo ikke havde
været i, ingen nok saa svimlende Højde, uden at han
havde besteget den. Ofte klatrede han op paa Facaden,
idet han alene klamrede sig fast ved de fremsprin-
gende Dele af Billedhuggerarbejdet. Man saa ham
ofte som et Firben krybe om paa de to høje Taarne,
og disse to uhyre Kæmper syntes ligesom at Være
bievne tæmmede under hans Hænder.
løvrigt syntes ikke alene hans Legeme, men ogsaa
hans Aand at være dannet efter Kathedralkirken.
s
I hvillien Tilstand var ikke denne Aand! — Kva-
simodo var født enøjet, pukkelrygget og halt. Det
var kun med Nød og næppe, at Claude Frollo fik
lært ham at tale. Men en ulykkelig Skæbne syntes at
forfølge det stakkels Hittebarn. Ved fra sit fjortende
Aar at ringe med Klokkerne i Notre Dame Kirke
havde han paadraget sig en ny Svaghed: Klangen
havde sprængt Trommehinden i hans Øren. Den ene-
ste Dør ud til Verden, som Naturen havde ladet s!aa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
