Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - VI. Gringoire som Genganger - VII. Miraklernes Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilhørt en gammel, nylig død Jernhandler Ved Navn
Eustache Moubon.
Den næste Dag blev den imidlertid i højtideligt
Optog ført til en af Byens Kirker, hvor den blev
omhyggelig opbevaret som et Minde om det mærke-
lige Mirakel, den hellige Jomfru havde gjort Natten
mellem den 6te og 7de Januar 1482, idet hun fik den
døde Jernhandler Moubon til at vise sig paa Gaden
for en Flok Drenge.
SYVENDE KAPITEL.
Miraklernes Gaard.
Gringoire var i nogen Tid flygtet saa stærkt, han
kunde, uden at vide, hvor han befandt sig. Han var
kommen gennem en Mængde Gader og Stræder, var
drejet om mangt et Hjørne, løbet imod mangen en
Lygtepæl og dumpet i mangen en Rendesten, førend
han standsede.
Han var nu ganske forpustet og vidste aldeles
ikke, hvor han var. — Han begyndte derfor at over-
veje, hvad der var at gøre. Da han ikke kunde
finde paa noget bedre Raad, gav han sig til at gaa
lige efter Næsen, indtil han bemærkede et rødligt
Skær og befandt sig ved Enden af en lang, snæver
Gade.
„Gud være lovet!“ sagde han ved sig selv, — „nu
véd jeg dog igen, hvor jeg er; det er Straasækken,
der brænder.** Næppe havde han gjort nogle Skridt
i den lange snævre Gade, der var uden Brolægning
og blev mere og mere krum og snæver, jo længere
han kom frem, førend han lagde Mærke til noget
højst forunderligt.
Gaden var ikke tom. Hist og her saa han nem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
