- Project Runeberg -  Den norsk-skotske Kabel : en Fremstilling af Kabelsagens Historie /
58

(1869) [MARC] Author: Joachim Ebbell With: Ole Jacob Broch - Tema: Telecom
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommen
Tanke, at „International“ skulde ville opgive Sagen, da det med en Depense af 3000 Lstr. engang
for alle vilde faa en ludtægt af 25,000 Sh., altsaa 1250 Lstr. ora Aaret. Og for denne Kontrakt,
som AuternationaL havde med os,-kunde den fordre Betaling af Regjeringen 35); derfor var Ta
leren overbevist om, at „International“ vilde staa ved den 3fi). Men denne Kontrakt,
som var afhængig af, -om „International“ stod ved sin Kontrakt eller ikke, vilde det været afsin
digt af ham ikke at gaa ind paa; thi det kostede lutet; kun i det Tilfælde, at „International“
opgav sin Kontrakt, og Aktieeierne vare enigc med Direktionen, havde Kontrakten
Gyldighed 3 ’). Det var altsaa en Kontrakt, som kun kunde bringe Gavn, men ikke gjøre os
Skade 38). Dette med Hensyn til Talerens Opfatning af Sagens Stilling. Det blev altsaa aftalt, at
denne Kontrakt skulde vedtages under dette Forbehold, at vi blev fri fra og at
Aktieeierne skulde sige Ja“. — —
31 ) Med denne Hr. Heftyes Overraskelse begynder en Række meget ubehage
lige Overraskelser for Aktionærerne. Den er nemlig Begyndelsen til alle de for
vor Kabel fatale Opdagelser og Befippelser, hvorfor Hr. Heftye har været udsat paa
sin Udenlandsreise.
32) Hr. Heftye kom tilfældigvis til Kjøbenhavn for at gjentage den Erklæ
ring, han havde givet paa Kristiania Børs, for Hr. Tietgen; men neppe har han
faaet Hr. Tietgen i Tale, førend Resultatet af hans Ærinde bliver det stik Modsatte.
Hvis Hr. Tietgen ikke har anført andre Grunde end de af Hr. Heftye fremsatte, saa
er den hele Historie ubegribelig, hvor megen Umage man end vil gjøre sig forat forklare
den saa, „at man skal forstaa Alt“. Hr. Tietgens klingende Tale om at have „en
Fordel, som er meget stor“ og hans Forlangende om, at Delingen af Udbyt
tet skal foregaa efter Pengeudlæg ere begge omtrent lige intetsigende. Kun saa
længe de ikke nærmere besees og undersøges have begge disse Grunde et Skin af
Sandsynlighed for sig. At imidlertid Hr. Heftye efter at have havt tilstrækkelig Tid
og Anledning til at overveie disse Grunde, senere skulde med fuldt Alvor og i god
Tro kunne fremsætte dem paa Kristiania Børs for en Samling af Aktieeiere. det
er nogetnær det Uforstaaeligste af det Hele. Hvorfor et Fordelingsprincip for Ind
tægterne efter Kablernes Kostende eller rettere efter Selskaberncs Kapital er grund
falskt, det har allerede i en foregaaende Avisfeide været paavist af en Modstander
af Direktionen og Tilslutningen til Danskerne,
Enhver forstaar, at der ikke her er Spørgsmaal om, hvormange Penge, der
medgaa til Anlægget, men om hvormange Telegrammer Linien faar til Befordring
og Betalingen for disse. Tænke vi os, at vort Folketal var det Dobbelte af hvad
det nu er, eller at vort Lands Forretninger med England vare dobbelt saa store
som nu, saa vilde Anlægget af en Linie af den Grund ikke koste mere end nu;
derimod vilde Telegrammernes Antal voxe — lad mig sige til det Dobbelte, ogKab
lens Fortjeneste ligeledes til det Dobbelte. Man vil altsaa heraf se, at Anlæggets
Kostende Lidet eller Intet har med det Forholdstal at gjøre, hvorefter Fortjenesten
burde deles i Tilfælde af en Forbindelse med et andet Selskab. Derimod maa Yægten
lægges paa, hvormange Depecher de respektive Kabler have at befordre, og hvilken
Betaling hver Kabel kan oppebære. Det er Sagens Kjerne; Liniernes Indtægter,
ikke deres Kostende er Hovedpunktet. Endvidere maatte det komme i Betragtning
hvilke Udsigter de foiskjellige Linier have til at erholde en voxende Korrespondance.
Om Alt dette har Direktionen ikke talt et Ord. Naar man erindrer, at der sidder
58 [X.
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskotske/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free