Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^fe 53
Udbindet er af en friebaaren Siel,
Det vande Stöb fra Haand til anden iiler,
Liig en tienftagtig ftedle reede Ven,
Og kiert lom flig, hvert Öye mod det fmiiler
Hver Læbe kyffer det. —- Snart fvinde hen
De mörke Sorger (Ingen Stand befkytter
Mod Sorrig, Stövets Arv, den trænger lig
Med Möyö ind i Bondens låve Hytter,
Til Fyrftens Borg den ager magelig)
Den heele Kreds er Fryd; kunfllöfe Stemmer
Gientage da med varm Deeltagelfe,
Hvad Norges Mufer fimpelt fang (let nemmer
Min Normand Vifer) herlig fkingrende
Bruuns: "Boer jeg paa det höye Field, da lyder.
Ja ogfaa jeg af Mufen fik et Qvad,
Som Odelsbondens fkio’nne Bifald nyder;
Han fang: Jeg er faa f roe, jeg er faa glads (r)
Og er det virkelig. Maae dine Glæder,
Min tfedle Landsmand! aldrig fvige dig!
Dæm derfor, Bende! dæm mod Stadens Sæder,
Og
(r) De anforte Folkefange har Digteren truffet hos
norfke Bönder, og hort den for lie fiunget med
viin Dedtfgdfe«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
