Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Målstræver-sanhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•42 ’
å hare noget om dette forræderskap. Hvor let kunde
ikke en og ånnen „tage Forargelse" og falle fra?
Følgelig fortæller bladet (19—3—87) nokså, hughejlt,
at „dei, som talad for (pængene) var: Steen,.......
Sæter, Akre og Drevland".
Kristianiaposten, som alt den gang, under
Mjelde,-var m<>e)t, om æn ikke egentlig målman, lot sig nøje
med å gi os „Usandhed med Modifikation", forsåvidt
den tok Sæter og Akre til intækt som
målstrævertalere, likesom Fedrah. hadde gjort. Men Drevland
da, som \ittrykkelig ’ hadde sagt, at han vilde ha
Knudsen’ske målskpler i sit landskap, og som hadde
ytet B. Bjørnson sin „Tak og Anerkjendelse" for, at
han støtter det dansk-norske stræv, og for „den
Sprogform, han har anvendt i sine senere Skrifter", hvad gjør
Kr.posten med ham? Jo, den gir os Fedrah-s
„Usan-hed" med den „Modifikation", at Drevland hverken
har talt for det ene eller det andre målstræv! Bladet
hare slår eller tier ham ihjæl i egenskap av
sanhets-vitne. . „Man muss sich nicht verhliift’en lassen".
2. En ånnen mærkelig målstræver-omgang med
sanheten ær følgende.
I Nyt tidsskrift, marshæftet for i år, hadde Alfred
Eriksen omhandlet min „Hvem skal vinne?". Av denne,
fræmstedelse eftersiger Fedrah. 23—4—87 disse ord:
„Det har før mange ganger og på mange mater til
uimotsigelighet været godtgjort, at ad den vej, Knudsen
har pekt på, vil det med tiden fremkomme et sprak,
som i ordforråd’ er mindst like så norsk som
Landsmaalet selv, For at frælse sig har landsmålstræverne
taget til den påstand, at formerne er hovedsakun ved
språket". Dette ær Eriksens ord altså.
Hvad siger så Fedrah. til målstrævernes lære om
formen, som hær tillægges dem., og som de vitterlig
har vedgåt og tillæmpet i mange år?
Hvad Fedrah. siger? Jo, den nægter, uten videre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
