Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
THV. LINDEMAN
74
Værkets aarlige produktion sees av endel tilfældige opgaver
fra tiden omkring 1870 dengang at ha utgjort cirka 3—400,000
stykker av en række forskjellige slags flasker samt endel glas
kavl. I 1875 var den 717,465 flasker, 315,000 medicinglas og
122,493 glaskavl. For 1860 har man en opgave over produktions
værdien for hele aaret som lyder paa 11,400 spd [37 h]. Fla
skerne fragtedes sfordetmeste løse i rummet til Trondhjem. Her
var de meget godt anseet som holdbare, og en gammel brygger
ved et av vore bryggerier fortalte at arbeiderne heller vilde
haandtere flaskerne fra Aasnæs end andre, da de gik meget min
dre istykker.
Jøssund glasværk 1854. Det fjerde i rækken av de namdafske
værker blev anlagt i 1854 vød Jøssund i Flatanger i Ytie
Namdalen (se fig 7 nr 4) [33 d]. I løpet av et par aar blev her
bvgget smeltehvtte etc. tildels med indkaldte svenske arbeideie,
og der blev indkjøpt en hel del raamaterialer for driften. En saa
dan kom dog aldrig i gang, da der antagelig tilslut blev mangel
paa driftskapital. I 1857—58 sees da en hel del av disse mate
rialier og delvis inventariet av hytten at være realisere! og kjøpt
av Nils Bjørum paa Namsos som i 1873 bygget sig eget
glasværk. De nævnte materialier etc. var dog da antagelig tilin
tetgjort under branden paa Namsos 1872.
Namsos glasværk 1855. Det femte værk var Namsos gla s
vær k, anlagt omkring 1855 ved « Saltbustøa» lidt østenfor
Namsos by. Det var færdig og kom i drift i 1857 og eksisterte i
10 aar til det i 1867 blev nedlagt [33 e]. I Adressekalenderen for
1865 [35 e] opgis som dets eier en O. G. O 1 s e n. En ulykke ram
met værket 10 januar 1858, idet glashytten blaaste ned, den
«delte skjæbne med andre bygninger i den store vinterstorm i
begyndelsen av aaret....» [li].
Tiltrots for dette synes værket en tid at ha arbeidet meget foi
delagtig med sin vinduesglas- og flaskefalbrikation. Det hadde
saaledes i 1860 [35 a] 22 mand med en produktion av 675 kister
(å 60 plater) vinduesglas, desuten 120,000 ruter, 40,200 glaskavl
og diverse andre smaaglas. I 1865 var 30 mand beskjæftiget ved
hytten. Men derefter gik driften tilbake, og i 1867 maatte den
nedlægges efter forgjæves forsøk paa rekonstruktion [3B].
Til sammenligning med nutiden kan det ha sin interesse at
nævne at en smelter ved denne hytte sees at ha hat en maaned
lig løn tilsvarende kr 48.00, en smed kr 42.00 og en alminde
lig dagarbeider kr 32.00.
Bjorums glasværk 1873. Det sjette og sidste av de værker som
har eksisteret i det nordenfjeldske Norge var B j ørum s glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
