Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
tidligere var øvelsene drevet dels i fri luft, dels
paa loftet. I 1871 anlagdes haven (13 maal),
hvorav en del er parkmæssig beplantet. Den er
overmaade vakker, en pryd for skolen, og vidner
smukt om den store dygtighet og interesse hvormed
denne del av skolens virksomhet har været drevet.
I undervisningen, som i meget fulgte Asker
seminar, hadde kristendomskundskap den første
plads og det største timetal (i hver klasse 12 av
36 timer). Der blev gjennemgaat et stort pensum
i bibelkundskap ; ogsaa troslære, bibelhistorie og
kirkehistorie blev læst, den sidste disciplin dog i
et kort uttog. En egen gren av religionsfaget var
katekisation, som var et virksomt middel til at
fremme elevenes selvstændige arbeide med et
emne. Da skoleloven av 1860 krævde plads for
nye fag, blev timetallet i kristendomskundskap
indskrænket, og undervisningen blev lagt nærmere
ind til folkeskolens lærebøker. Morsmaal hadde
i det gamle seminar ikke saa mange timer; der
undervistes i læsning, grammatik med analyse, dik
tat og stilskrivning. I historie, som oprindelig
hadde ikke faa timer, blev timetallet nedsat. Natur
kundskap og tegning fik først ved reglementet av
1869 plads i fagkredsen. 1)
Som øvelsesskole har kredsskolen altid været
brukt. Den var først udelt, men har efterhaanden
faat en for lærerskolens praktiske undervisning
heldigere ordning. Utgiftene utredes dels av
staten, dels av kommunen. I de første ti aar
blev undervisningen i øvelsesskolen besørget tur
vis av elevene i øverste seminarklasse, under til
syn av en seminarlærer. Etterat øvelsesskolen
i 1848 hadde faat egen lærer, var to seminar
elever turvis i skolen 2—6 dage i træk, i samtlige
timer om dagen, dels som tilhørere, dels som
praktikanter. Ved siden herav hadde seminar
lærerne særskilte øvelsestimer for sine fag i øvelses
skolen. Efter 1869 fik ogsaa nederste klasses
elever i andet halvaar skiftevis overvære under
visningen i nogen fag i øvelsesskolens nederste
avdeling, indtil 1891, fra hvilken tid de praktiske
øvelser har været ledet av en øvelseslærer. For
tiden er øverste lærerskoleklasse delt i tre grupper,
som samtidig har øvelser, to grupper i storskolen
og en gruppe i smaaskolen. Gruppene skifter
med fagene, og hver elev har mindst én under
visningsprøve om uken, 30—40 om aaret.
Optagelsesprøven omfattet i tidligere tid, saa
ledes ved begyndelsen av 1850-aarene2), læsning
med begrepsutvikling, retskrivning, regning, historie
°g geografi. Til de to sidste fag, som flere
aspiranter neppe kjendte av navn, blev der dog
tat litet hensyn.
r) Ang. undervisningen kan forøvrig henvises til P. Roti
Stord seminar i det nittende aarh.
2) Se P. Roti Stord seminar, s. 14.
Avgangsprøve holdtes i de første tyve aar
to ganger aarlig; den var dels skriftlig, dels mundt
lig. Den skriftlige del omfattet en norsk stil, ut
arbeidet paa skolen, og en katekisation, som blev
utarbeidet hjemme. Foruten karakter for praktisk
dygtighet fik dimittenden særskilt karakter for
katekisationen, som han under prøven delvis fik
holde. I regning var der en skriftlig og en mundt
lig prøve; i de øvrige teoretiske fag var der kun
mundtlig prøve. Den «praktiske" prøve var den
vanskeligste del av avgangsprøven. Foruten
katekisationen fik dimittenden fem opgaver at ut
føre. Først maatte han holde et foredrag over
et selvvalgt religiøst emne ; dernæst fik han at
behandle kateketisk en religionsopgave, en opgave
i begrepsutvikling, en regneopgave og endelig at
indøve et sangstykke, de fire sidste opgaver «paa
staaende fot". En slik prøve varte i 2å 3 timer.
Ved avgangsprøven blev der git karakterer for
følgende fag: Religion, bibellæsning, sjæle- og
tænkelære, metodelære, kateketik, katekisation,
kirkehistorie, historie, geografi, bibelhistorie, læs
ning, grammatik, utarbeidelse, skrivning, regning,
sang, praktisk prøve og orgelspil. Hovedkarakteren
betegnedes ved «udmerket duelig", «meget duelig"
og «duelig".
Bestyrere har været: 1. Claus Niels Holtzrod
Daae, sogneprest til Stord, bestyrer 1839—62;
senere stiftsprost i Bergen. 2. Johan Carsten
Emil Kierulff, sogneprest til Stord og bestyrer
1862—75; senere prost og sogneprest til Sem.
3. Kristian Lilloe, cand. theol., bestyrer 1875—
1902, rektor 1902—04; han hadde været skolens
andenlærer 1868—75. 4. Peter Vogelius Bredal
Deinboll, cand. philos., rektor fra 1904, efter at
ha været andenlærer 1870— 1904.
Den første andenlærer ved skolen var Johan
David Haslund (1839—45), senere sogneprest i
Drøbak ; den første tredjelærer var Jens Wesenberg
(1839—41), senere sogneprest i Vadsø.
Foruten rektor Deinboll er for tiden ansat ved
skolen: O. A. D. Støren, f. 1861, adjunkt 1905,
overlærer 1913. T. Hannaas, f. 1874, adjunkt
1905, overlærer 1913. T. Bjørnaraa, f. 1864,
adjunkt 1909, overlærer 1913. Else Marie Riiber,
f. 1859, ansat 1891. Øvelseslærer Hans C. Thu,
ansat 1891.
Søkningen til skolen har altid været god.
Før privatseminarene oprettedes, meldte der sig
op til 4 ganger saa mange aspiranter som skolen
kunde opta; i 1881 var der 155 aspiranter til 42
pladser. I 1898 møtte til optagelsesprøven 125,
hvorav 33 blev optat. I aarene 1891 — 1913 er
aarlig optat 30—36 i 1. klasse.
Fra seminaret er dimittert i aarene 1841 —50
ialt 101, i 1851—60 ialt 102, i 1861—70 ialt
291, i 1871—80 ialt 294 og i aarene 1881—90
ialt 392. 11891—1900 uteksaminertes tilsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
