Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39 —
vilkår, og den senere tids begivenheder i Sverige
har ulykkeligvis i Norge opvakt en almindelig
frygt for, at der fra svensk side vil bli gjort
forsøg på at gi revisionen en anden
karakter. »
Fra svensk side blev det nu i de følgende
år gjort forgjæves forsøg på at få rigsakten
omgjort i overensstemmelse med svenske ønsker
og med fastslåen af Sveriges supremati.
Først efter 13 års uheldige rivninger blev
den svenske modstand mod den norske
statholdersag opgit, og den nuværende konge, Oscar II,
sanktionered ved begyndelsen af sin
regjering stortingets fornyede beslutning derom,
og sagen blev behandlet som en udelukkende
norsk sag i det norske statsråd (5 juni 1873).
Svenskerne hadde ved sin modstand kun
op-nådd at forhale sagen; men hadde de ikke reist
den mod et indre norsk anliggende, vilde, da som
så ofte, megen unødig bitterhed mellem de to
folk været sparet1.
•
1 Den svenske påstand, om ret til indblanding i
sager vedkommende norsk grundlov, blev først
definitivt opgit, og den norske påstands ret definitivt
fast-slåt ved afskaffelsen af paragrafen i grundloven om
vicekongedømmet i 1891. Denne lov blev gjennemført
enstemmig i stortinget, og blev foretat i norsk statsråd
uden modstand fra Sverige; på Sveriges ret til
indblanding tænkte nu ingen, uagtet dette er en paragraf
som blev indført i grundloven af det overordentlige
storting i 18M på de svenske kommissærers forslag.
Denne sag viser ganske klart udviklingens gang, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
