Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 —
Lige til for nylig stod det endnu i de
historiske lærebøger for den svenske skole, at
Norge var et erobret land. Med sådanne
vrangforestillinger indpodet fra barneårene er det let
forståelig og undskyldelig, at den svenske politik
overfor Norge i årenes løb er blit uheldig og i
høi grad krænkende for norske følelser. Dertil
kommer også, at den svenske overklasse altid
har set med frygt og misnøie på den norske
demokratiske og liberale politik, som de var
bange for skulde virke smittende også på de
brede lag i Sverige, og således få en for
overklassen skadelig indflydelse på den indre
svenske politik, hvilket den også for nogen del har hat.
Det gjaldt følgelig for dette svenske
overklasseparti, som i Norge kaldes «storsvensker», for
enhver pris at modstå alle norske krav, og om mulig
at holde nordmændene nede ved at fremkalde en
sammensmeltning af begge riger. Med andre
ord: mens nordmændene holdt på unionen
således som den ifølge rigsakten og
forudsætningerne skulde være og tildels var, blev den
for Sveriges ledende mænd i bedste fald en utålelig
mellemtilstand, det var, som de udtrykte sig, en
union «till at gråte over», som alene hadde det
ene lysglimt, at den gjennem ihærdigt arbeide
kunde bli noget andet og mere.
Denne sandhed må stadig holdes for øie,
hvis man vil fælde en retfærdig dom om de
snart svagere, snart sterkere unionelle
stridigheder mellem de to folk; retfærdig ikke alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
