Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 22 —
sig samme styrelse, bør enhver anledning til
forskjel i deres forhold til den fælles regent med
største omhu bortryddes. I modsat fald vil
forbundet tidlig eller silde vorde brudt, og enten
det ene folk snart undertrykke det andet, eller
og ved deres voldsomme adskillelse avle ny sæd
i gemytterne til bitre uenigheder, som for sekler
skulle fjerne folkene fra hinanden.» . . . «For
at nå dette mål (stiftelse af «en skandinavisk
magt af tvende, længe fiendtlige folk» og fremme
af «indbyrdes tillid og oprigtigt venskab») måtte
ved bestemmelsen af de tvende folks fælles
rettigheder en fuldkommen jevnlighed imellem dem
oprettes, uden hensyn til deres folkemængde eller
til landenes produktion.» . . . «Mens indvånernes
antal i det ene rige viser betydelig overvægt,
op-veies denne igjen af det andet lands til forsvar
heldige naturlige beliggenhed; og da hensigten
ei burde eller kunde være, at nogetsomhelst af
de tvende folk skulde anmasse sig en
egenmægtig bedømmelse af det andets beslutninger,
så anså Hans Kongelige Majestæt sig af flere
grunde berettiget til at erkjende grundsætningen
om en fuldkommen jevnlighed imellem begge i
alle de spørsmål, som angår deres fælles styrelse.»
Således lød den svenske kongemagts
redegjørelse for unionen, og den svenske rigsdag
bifaldt ikke alene det af det norske storting på
forhånd vedtagne udkast til rigsakt, men
aner-kjendte udtrykkelig «jevnlighedsprincipet» ved
at erklære, at «Riksens Ständer hafva er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
