Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
I Norge stod en hær på 28 000 mand ved den
svenske grænse, under anførsel af prins Kristian
August. Nordmændene var sine svenske
modstandere overlegne, og vilde om de havde udnyttet
situationen, sikkerlig kunnet tilrive sig dele af
Sverige, eller ialfald gjenvinde sine tabte provinser;
men vi så dengang heldigvis længer end til den
øieblikkelige fordel; en svækkelse af Sveriges
modstandskraft mod den indtrængende fiende
fra øst vilde bringe Skandinaviens fremtid i
fare1, og uagtet vor øverstkommanderende, prins
Kristian August, hadde sin konges bestemte
ordre om at rykke ind i Sverige og føre krigen
af al magt, slutted han våbenstilstand med den
svenske modstander, for at de svenske tropper
i ilmarscher kunde dra til Stockholm i det
øiemed at afsætte den sindsvage Gustav den IV
Adolf, og skabe fred med Rusland og
Danmark-Norge.
Vi nordmænd er endnu glade og stolte over
denne Norges optræden ligeoverfor det
ulykkelige Sverige i 1809; men den står i en
merkelig modsætning til den svenske synsmåde, som
finder sit udtryk gjennem svenske penne (som dr.
Sven Hedin) i denne tid, idet vi underrettes om,
1 Vi har en af de daværende ledende normænd,
grev Wedels udtrykkelige ord (i senere offentliggjort
brev) for, at vi ikkemåtte hjælpe «barbarerne» til at
sønderlemme Skandinavien (Yngvar Nielsen, «Grev
Herman Wedel Jarlsberg og hans Samtid», Kristiania,
1888, bd. I, s. 287).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
