Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
I. K. Sars.
en Smule tilside og ladet der tilflyde dette Land en
passende Andeel i hvad der af den fælleds Stats Midler
anvendtes til Fremme af hoiere Oplysning og Dannelse, vilde
Nordmændene ganske vist ikke have staaet saalangt tilbage
i disse Retninger som de stode endnu ved Foreningens
Opløsning. Uden en saadan Patroniseren fra oven var det
umuligt at Videnskaberne kunde trives i et Land med
Norges daværende Hjælpemidler, og det var naturligt, saalænge
det hverken havde Universitet eller Bibliotheker eller andre
videnskabelige Samlinger i sit Skjød, at den practiske
Aandsretning erholdt en ganske uforholdsmæssig Overvegt og at
der i Forhold til Folkemængden var langt færre Nordmænd,
som gik den academiske Bane, hvorved de nødtes til for
længere Tid at forlade deres Fædreneland, end Danske.
Men paa den anden Side tør det vel paastaaes, at netop
den Omstændighed, at Nordmændene saaledes ganske bleve
overladte til sig selv og sine egne Kræfter, at Regjeringen
unddrog dem den Understøttelse, som den i saa rigt Maal
lod blive det Danske Folk til Deel, at de maatte tilkjæmpe
sig hvad der andensteds var en Gave fra oven, i høi Grad
har bidraget til at stimulere Folkets Almeenaand og
Asso-ciationsaand, og denne fører, om end langsommere, saa dog
sikrere og bedre til Maalet, end enhver Protection, enhver
kunstig Opelsken fra de Styrendes Side. Netop den
Omstændighed, at Regjeringen undlod at afhjælpe Norges meest
aabenbare Savn, kaldte Ønsker og Bestræbelser tillive, der
bleve nye Forer,ingsbaand for Nationen, og det er navnlig
bekjendt, hvorledes den langvarige Agitation for et Norsk
Universitet efterhaanden voxte op til en Nationalsag, der i
en hidtil ukjendt Grad sammenknyttede alle oplyste
Nordmænd i en fælleds stor Interesse, og hvorledes det paa
Grund heraf med Rette kan siges, at den var et Forspil
og en Forberedelse til Landets politiske Emancipation.
Vel maatte enhver Nordmand, der valgte at gaae
Em-bedsveien, tage sine Kxamener i Kjøbenhavn, hvor de Norske
Studenter tilbragte sine bedste Ungdomsaar, hvor de knyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
