Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
I. E. Sars,.
i Trælasthandelen, Den meste Udskibning af Tømmer
foregik i det femtende Aarhundrede rimeligvis i de
Vestenfjeldske Fjorddistricter, Ryfylke, Sondhordland, Sandfjord o. s. v.,
hvor der fandtes Skove med den letteste indgang til Soen.
Udskibningen var endnu ganske fri, og de fremmede Skibe
kunde ved at indtage Ladning i Landdistricterne undgaae
O C5 O
at betale Told, som derimod blev dem afkrævet, naar de
søgte ind til nogen af Kjobstæderne*).
Det var først i det sextende Aarhundrede, at
Trælasthandelen begyndte at blive af Betydning for Udviklingen
af en Norsk Borgerstand. En Opfindelse, som
mangedobbelt forøgede Skovenes Værd og med hvilken et ordentligt
Skovbrug først kan siges at have taget sin Begyndelse,
nemlig Sagkvernerne, blev indført i Norge ved
Reformationstiden og vandt, som det synes, meget snart en stor
Udbre-del se**). Det var ogsaa först ved denne Tid, at
Tømmer-exporten til Holland, som længe vedblev at være det
vigtigste Marked for de Norske Skovproducter, kom i rigtig
Gang. Skovene langs Kysten vare nu langt fra
tilstrækkelige for Behovet, de fleste af dem synes desuden tidligt at
have været stærkt medtagne, og Trælasthandelen concentre-
O 7 Q
rede sig derfor af sig selv mere og mere i enkelte Havne,
som ved Elve havde en let Communication med de store
) Endnu i et Kongebrev af 15 April 1 560 til Lehnsmanden
paa Akershuus, Christian Munk, heder det: „Vi forfare af dit
Regnskab, at ingen fremmede Skippere, som har med deres
Skibe besøgt vore Havne og Ladesteder i Akershuus Lehn, har
udgivet nogen Told af Deler eller andre Vare, som de har
udskibet, uden aleneste de Skippere, som have søgt ind for
vore Kjøbstæder Oslo, Tunsberg ogSalsborg." (N. Rigsregistr.
I. 2 88).
**) Hvitfeldt henfører, som bekjendt, Sagkvernernes Indførelse i
Norge til 1530. I et Brev fra Christian III. af 18 Marts
1545, hvorved Trælasttienden blev paabudt, heder det ogsaa,
at „Bønderne nu have taget sig en ny Bjering med Sagmøller."
(N. Rigsregistr. I. 7 7).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
