Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
I. E. Sars,.
større, medens der dog nu ikke mindre end tilforn fandtes
rige Storbønder, der dannede et Slags Aristocrati
ligeoverfor de øvrige. I Regnskaberne over den i Aaret 1789
paa-budne Formueskat vil man saaledes i de fleste Bygder af
Landet finde opført Bønder med en Formue af 10—20000
Rdr. og derover. — Skjønt Skatterne vedblev at være høje
og stadig forøgedes, var det dog aabenbart Tnindre
byrdefuldt for Almuen at udrede dem i det attende Aarhundrede
end det havde været i det syttende. Det anføres vel, at
Restantserne vare store og at de ofte maatte inddrives ved
militair Execution og ved Udpantninger*); men, som det
idetmindste for enkelte Districters Vedkommende hedder,
mere paa Grund af at Terminerne for Skattens Betaling
vare ubelejlige, end paa Grund af Almuens Uformuenhed.
At Jordejendommene bleve lagte øde, fordi Beboerne ikke
formaaede at udrede, hvad der var dem paalagt, eller at
Kronen maatte modtage Jordegods for resterende Skatter,
c? o
skete neppe nogensinde i det attende Aarhundrede. Naar
undtages ganske enkelte vestenfjeldske Districter, var der
intet Ødegods længere i Landet. Tvertimod blev
Agerjorden stedse forøget, navnlig efterat der ved Fr. af 29de
April 1752 var bleven tilstaaet bestandig Skattefrihed for
hvad en Jordbruger opryddede inden sin Gaards Grændser.
Ogsaa den ældre Lovgivning havde søgt at befordre
Rydningen ved lignende Midler Chr. 4des Norske Lov
bevilgede dem, som ryddede. 3 Aars Frihed for Leje og Leding;
ved Fr. af 28de Juni 1632 blev der tilstaaet dem 6 Aars
Skattefrihed; ved Fr. af 31te Aug. 1648 blev det bestemt,
at de som ryddede og forbedrede deres Gaarde maatte nyde
samme Rydningsarbejde frit deres Livstid uden nogen
Forhøjelse; Chr. 5tes Lovb. 3—15—1 befalede endelig enhver
Gaardhruger at rydde og fastsatte Straf for dem, som ikke
*) Navnlig gjælder dette Extraskatten; men denne rammede ogsaa
især de mindst formuende og vakte en almindelig Uvilje over
det hele Land, saa at man ikke deraf kan uddrage nogen
Slutning med Hensyn til Formuesforfatningen i det Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
