Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
I. E. Sars,.
modsatte var Tilfælde, at Pengemangelen blev mere og mere
følelig blandt Bønderne og deres Kaar mere og mere
knappe. Men disse Klager fortjene vel neppe mere end dem,
man endnu den Dag i Dag høre, nogen synderlig Tiltro.
Amtmand Sommerfeldt (i „Efterretninger angaaende
Christians Amt," Topographisk Journal 4de Bind A. 1795)
søger en af Hovedgrundene til den af ham som en utvivlsom
Kjendsgjerning opstillede Aftagelse i Velstand i
Jordejendommenes altfor store Udstykning som Følge af de oven
nævnte Forordninger, og dadler Regjeringens Bestræbelser
for at befordre Landets „Peupleren," — hvilket i sidste
Halvdeel af forrige Aarhundrede var blevet en
Yndlings-idee hos de styrende og skrivende Politikere og for hvilket
Ønsket om at skaffe flere Soldater tilveje af det i saa
Henseende allerede saa haardt medtagne Land udentvivl
væsentlig laa til Grund, — blandt andet ved Paabudet om
dobbelte Skatter af Underbrug og ved den mod Slutningen
O O Ö
af Aarhundredet for offentlig Regning foretagne Optagelse
af nye Rydningspladser i Almindingerne. Men saa
skadelige eller unyttige disse Foranstaltninger vare, saa gavnligt
var det. paa den anden Side, at Regjeringen søgte at
befordre Jordejendommenes Udstykning. Det modsatte
Princip var i lang Tid bleven gjort gjældende. Forordningen af
24de October 1634 forbød at bygsle nogen Jordepart til
flere end een Lejlænding, medmindre den var af et
Skippund Tunges Størrelse, og denne Bestemmelse gjentoges
i Christian den Fjerdes Reces 3 Bog Cap. 6 og i Chr. V.s
Lovb. 3—14—5. Aasædesretten var paa samme Tid til
Hinder for Selvejergodsets frie Udstykning. Ved en
Rentekammerskrivelse af 1752 var det endog bleven erklæret
for utilladeligt ved Salg eller i andre Maader at skille nogen
Gaard ved en Part af sin Grund, naar det var at befrygte, at
den øvrige Deel af Jorden ikke kunde tilbørligen
vedligeholdes. I nogen Grad fandt vel desuagtet Udstykning
Sted ogsaa i det syttende og første Halvdeel af det attende
Aarhundrede, men langtfra saameget som senere, og dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
