Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Notitser. IX. De norske Fiskeriers Udbytte til Udførsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dertil kommer, at Lodden, hvis Indfinden er nødvendig for dette
Fiske, har en meget uregelmæssig Gang, og viser sig snart paa et
Punkt, snart paa et andet, ja bliver undertiden ganske borte. For
de fremmede Fiskere er Finmarksfiskets Afkastning derfor meget
usikker, snart meget rig, snart meget tarvelig, medens den paa
Stedet boende Befolkning altid kan drive dette Fiske med Fordel.
De vigtigste Fiskevær ere Bredvik, Midfjord, Ingø, Gjæsvær,
Hjelmesø, Havøsund, Horningsvaag og Kjeldvik.
Det samme Instinkt, som sender disse umaadelige Fiskemasser
mod de nordlige Kyster, for der at gyde, sender ogsaa den højre
Fløj af den samme Hær til Søndmøre. I Slutningen af Januar
eller Begyndelsen af Februar begynder Torsken her at strømme
ind gjennem en tre—fire Aabninger (Vanelvsgab, Bredsundsdyb,
Boddyb, Griphølen), og det angives, at denne Vandring varer indtil
den 12te Marts. Her, ligesom, i Lofoten, ender Fisket henimod
Midten af April. Dette Fiske har altid været meget betydeligt,
men har især udviklet sig i de sidste halvhundrede Aar. Hele
Distriktets Indvaanere tage nu Del i det, og Afkastningen er jevnt
tiltaget, efter at Fiskerne i Aalesund have fundet et godt og sikkert
Marked. Saa sikkert Søndmørefisket end er, forekommer der dog
flere Uregelmæssigheder i dets Fordeling. I Borgund forsvandt
Fisket saaledes i 1830 ganske og kom først igjen i Begyndelsen af
Syttiaarene.
Det rigeste hidtil kjendte Torskefiske var det i 1877, der gav
et Udbytte af henved 70 Millioner Torsk, nemlig i Lofoten 29 ½
Mill., paa andre Steder i Nordland 4 ½ Mill., i Finmarken 17 ½ Mill.,
i Søndmøre, Romsdalen og Nordmøre 8 ½ Mill. samt ved de mindre
Fiskerier paa forskjellige Steder langs Kysten 7 ½ Mill.
Ved Siden af Torskefiskerierne staa Sildefiskerierne, blandt
hvilke, indtil for nogle Aar siden, Vaarsildfisket havde den
største Betydning. Oprindeligt dreves det kun som Hjemmefiske,
men efter at man havde lært at salte Silden, begyndte det at faa
en stigende Vigtighed for Handelen, navnlig fra Begyndelsen af det
15de Aarhundrede. I Tiden fra 1567 til 1700 udeblev Vaarsilden,
og det samme gjentog sig 1784—1808, ligesom der siden 1874
ikke har været noget egentligt Vaarsildfiske. Den Del af Kysten,
som ligger mellem Lindesnæs og Stat, er Vaarsildens Hjem; det
vigtigste Fiske har slaaet til omkring Karmø og opover mod
Hisken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
