Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det udflyttede Norge. II. (Aftenbladet. 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig Arbejdets Deling. Transportomkostningerne maa i et saa
tyndt befolket Land som vort nødvendigvis blive dyre, selv om
ikke Fjeldene lagde Hindringer ivejen for lette
Kommunikationsmidler. Indbyggerne ere derfor altfor meget adskilte fra hinanden
og desuden for faatallige, til at Arbejdets Deling skal kunne naa
den Udvikling som i andre Lande. Disse Forhold forklare for en
Del Aarsagen til, at Udvandringen især foregaar fra vore
Fjeldbygder; det er nemlig disse, der ere værst stillede i omtalte
Henseende. Samme Aarsag giver sig ogsaa tilkjende i Befolkningens
Omflytninger indenfor Norges egne Grændser; allerede forinden
Udvandringen til Amerika tog sin Begyndelse, udvandrede Fjeldbonden
til de lavere og mere befolkede Egne, og denne Bevægelse finder
endnu Sted. Medens derfor Landets Folkemængde i det Hele er
gaaet raskt fremad, har Folkemængden i Fjeldbygderne
sammenlignelsesvis staaet stille.
Vor Befolknings store Spredthed er ikke den eneste Hindring,
vi have at bekjæmpe. Jordbunden er ofte karrig, og den dyrkbare
Jords Udstrækning ubetydelig; Vejrligets Haardhed paafører vor
Landmand hvert Aar Udgifter, som i andre Lande spares, og
ødelægger i enkelte Aar en stor Del af hans Avl. Ogsaa i denne
Henseende er det Fjeldbygderne, hvor Forholdene stille sig
ugunstigst.
Til disse naturlige Vanskeligheder komme desuden kunstige:
Næringslovgivningen har været og er endnu temmelig ufri; den
Sætning, at enhver Mand har Ret til at vælge en Næringsvej,
gjælder kun tildels i det frie Norge; fra forrige Aarhundredes skjæve
ekonomiske Anskuelser have vi modtaget i Arv en Mængde
Indskrænkninger i Næringsfriheden, for hvilke vi endnu kun delvis
have frigjort os. Det maa dog bemærkes, at sidstnævnte Aarsag
ialtfald i den senere Tid ikke har været af megen Betydning for
Udvandringen.
En Omstændighed, der navnlig for Gaardbrugerklassen synes
at have tilskyndet ikke saa lidet til Udvandring, er den
Begunstigelse, Lovgivningen om Odels- og Aasædesretten giver den ældste
Søn; dette i Forbindelse med de høje Ejendomspriser, der ere en
Følge af den sparsomme Forekomst af dyrkbar Jord, gjør det dobbelt
vanskeligt for Massen af vor Landbefolkning at faa tilfredsstillet
Ønsket om at blive Selvejer, — dette saa kjære Ønske for den
norske Bonde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
