Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Min første Hval. (Herman Sandeberg. 1878)
- Nordmændenes Ishavsfarter. (Morgenbladet. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en stærk Næsegrime gjennem Hovedet og en Kjætting om den
vældige Stjert fæstedes Hvalen til Dampskibet og bugseredes saa
de sex Mil til Jeretiks Havn.
*
Nordmændenes Ishavsfarter.
[1]
*
Det er ikke mange Aar siden, at man med Navne som
Spitsbergen, Gillis Land, Beeren Ejland, Novaja Semlja, forbandt Begrebet
om taagede, af Is og Sne opfyldte, for Mennesker næsten
utilgjængelige Egne i det yderste Norden. Vistnok havde Spitsbergens
Vestkyst og en Del af dets Nordkyst tidligere i et Par Aarhundreder
været en aarlig Samlingsplads for store, især engelske og hollandske
Flaader, der her drev en storartet Hvalfangst; men Hvalerne
udryddedes eller forjagedes, og kun Erindringen blev tilbage om det
Liv, som engang rørte sig paa disse Steder. Hvalerne ere senere
ikke komne tilbage; men Fangst af andre værdifulde Dyr, om end
ringe i Sammenligning med den gamle Hvalfangst, har nu i en
Række af Aar bragt ikke faa mindre Fartøjer, navnlig fra det
nordlige Norge, om Sommeren op til de samme Kyster. Ved de
videnskabelige Expeditioner, som Svenskerne have foretaget til
Spitsbergen, er den største Del af denne Øgruppe bleven undersøgt,
og hvad der af disse Expeditioner er udrettet, er saa omfattende,
at hvad senere Expeditioner her have udført eller kunne udføre,
for en stor Del maa betragtes som Udfyldningsarbejder.
Videnskabelige Expeditioner til Spitsbergen have i de senere Aar ogsaa
været udførte af den første tyske Nordfart i 1868 med Jagten
«Grønland» eller, som den senere er omdøbt, «Germania», under
hvilken en Del af den søndre Ende af Hinlopen-Strædet undersøgtes,
af Tyskerne von Heuglin, den bekjendte Afrikarejsende, og Grev
Zeil, der Sommeren 1870 undersøgte Storfjorden og Stræderne
[1] Morgenbladet (Kra.) for 16. Dec. 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0525.html
