Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røldal. (O. N. Løberg. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og derefter med stor Omhyggelighed gjemte den fugtige Klud.
«Hver St. Hans-Nat sveder Billedet» nemlig, og denne Sved er
Helsebod for alle Brøst, enten saa den Troende personlig søger denne,
eller den af den Lidende hentes ved en lejet Stedfortræder. At
der paa det haarde Billedes Ansigt i den kjølige Nat kaster sig
Dug, naar saa mange Mennesker ere tilstede, tilskrives selvfølgelig
af de Valfartende, som nu selv faa Syn for Sagen, kun Billedets
guddommelige Egenskab og hjælper dem til Bestyrkelse i Troen
paa dets Bistand. Efterat alle havde faaet sin Part af den dyrebare
Sved, fulgte Slutningsscenen, for Kirkeejerne dog den fornemste
Del af den natlige Handling og den, der rimeligvis væsentlig har
bidraget til at opretholde Troen paa Billedets undergjørende Kraft
lige til vore Dage. Billedet blev atter ærefrygtsfuldt taget fra
Alteret og ophængt over Kordøren, og paa dets Plads stillede sig
en af Kirkeejerne; den gamle Offer-Salme «Al den ganske
Kristenhed» intoneredes, og de Valfartende gik op «til Offers». Offerets
Størrelse afhang af de Valfartendes Formue og Stilling i Livet og
rimeligvis ogsaa af Styrken af deres Tro; men at der ved denne
Lejlighed ikke kom saa ganske lidet ind, kan sluttes af, at der var
dem, som lagde indtil 10 Spd. paa Alteret; i det Hele var der en
14—16 Ofrende. Efter Ofringen sang man endnu et kort Vers,
hvorpaa Forsamlingen skyndsomt brød op. Kommen ud af
Kirkedøren greb hver sin der eftersatte Stav og begav sig saa hurtigt
som muligt paa Vandring; thi «Pilgrimene maatte ikke komme til
Bygden, før Sol gik ned, og være ude af den, før Sol gik op», en
klogt beregnet Bestemmelse, skjønt ikke hjemmehørende i de ældste
Tider, men rimeligvis skrivende sig fra den senere Tid, da Vantroen
havde faaet Indpas i selve Bygden, og kun Kirkeejernes
Beregninger vedligeholdt Troen blandt fjernere Boende. Disse Troende
maatte da ikke indlade sig i nogen Samtale med selve Røldals
Beboere, for at deres Tro ikke skulde svækkes. Dette var den
sidste af de saa højt priste natlige Gudstjenester i Røldals Kirke.
Visitator traf saadanne Foranstaltninger, at de fra den Tid af ganske
hørte op. Men om dermed Troen paa Billedets Underkraft og paa
Kirken som Lovekirke er udryddet overalt omkring i Bygderne,
er et stort Spørgsmaal. Saameget er ialtfald vist, at endnu Aar
bagefter indsendtes der fra flere Steder Gaver til Kirken, dels til
Kirkeejerne, dels gjennem Suldals Præst. I selve Røldal er, som
før bemærket, Troen forlængst uddød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
