Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrtaarnet og dets Beboere. (Hedevig Rosing. 1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pidsker mod de store Lygteruder, Stormen tuder og rusker saaledes
i Taarnet, at det dirrer, Søen bryder og suser ved dets Fod, og
det hænder, at den slaar Taarnruder ind i 70 Fods Højde over
Havet. Og dog kan endog under saadanne Omstændigheder
Ensomheden pludselig afbrydes ved et Besøg. Thi ført af Stormen
og søgende Lyset tørner af og til en Søfugl med saadan Kraft mod
Ruderne, at Glasset, skjønt ⅜ Tomme tykt, knuses i mange Stykker,
og Fuglen falder død ned inde i Lygten. Dette sker dog kun med
de større Fugle; de mindre falde ned udenfor Taarnet. Paa denne
Maade have Vogterne faaet sig mangen god Steg gratis, men med
adskillig Bekostning for Fyrvæsenet. Underligt nok finder saadant
hyppigst Sted i den første Tid, efter at et nyt Fyr er tændt.
Ogsaa paa andre Maader kan Ensomheden afbrydes.
I Kjælderetagen paa Boligen, som hører til Listerfyr, sad
en Høstaften en Kone, ivrigt optagen ved Bagstehellen. Det var
stille Vejr, men tyk Taage. Ret som hun sad, dumpede en sort
Skikkelse ned gjennem det aabne Vindu. Ved dette uventede Syn
sprang hun forfærdet op og flygtede; thi hun havde sine egne
Tanker om, hvem den sorte Mand var. Snart viste det sig dog, at
han ikke var saa farlig, som hun troede. I Taagen var et engelsk
Dampskib strandet tæt ved Fyret, og Kullemperen, som med det
øvrige Mandskab havde reddet sig iland, saa det lyse fra Vinduet
og kom for at søge Hus.
Paa Fuglehuk, nord for Færder, boede for faa Aar siden
Fyrvogteren alene med sin Hustru og deres eneste Barn, en halvvoxen
Gut, som de dog for en Tid maatte sende fra sig for at faa ham
konfirmeret, og for at han skulde vænne sig til at se andre end sine
Forældre.
En mørk, stormfuld Nat, medens Konen havde Vagt, hører
hun pludselig et forfærdeligt Brag. Manden for ogsaa op, og de
lyttede begge; thi efter Braget lød kun som sædvanligt Bølgernes
Brusen. Da med et hørte de stærke Nødraab, men kun et Øjeblik,
da Stormen ligesom trak Pusten, før den med fornyet Styrke atter
brød løs, og de forstod nu, at et Skib maatte være strandet paa et
af de nærliggende Skjær. Deres første Tanke var at bringe
Redning til dem, som ellers vilde være fortabte; men paa almindelig
Vis lod det sig ikke gjøre at sætte Baaden ud gjennem
Brændingen. Mellem Fuglehuk og det nærmeste Skjær er et smalt Sund,
som er indrettet til Baadhavn. Over dette er nemlig spændt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
