Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætersdalen. (Illustreret Nyhedsblad. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørger man slig en sætersdalsk Gentleman, hvorfor han da ikke
selv vil bestyre sin Gaard og drive den op, faar man gjerne
med en vis naiv Forundring til Svar: «Han tar inkje arbete, han
er rik; han nøjes inkje til det». De kunne ikke fatte, at den vil
arbejde, der ikke har det strengt behov. Man kan vide, at blandt
en Befolkning med saadanne Ladhedstendentser er det ved Siden
af den omtalte Bortfæstning meget almindeligt, ogsaa ved Føderaad
og Fledføring at sikre sig denne lykkelige, ørkesløse, dorske,
drivende Tilværelse, og det er let at skjønne, hvilken højst
ufordelagtig og hæmmende Indflydelse dette Væsen har paa Gaardenes
Værdi og Landbrugets Fremme. Dette Føderaadsvæsen har
desuden en forstyrrende og ødelæggende Indflydelse paa hele
Familielivet, hvor der ved Siden af Kjærlighed til Forældrene ofte indtræder
en Følelse af uhyggelig Beregning, der spekulerer i deres,
Ejendommen frigjørende Død.
Sætersdølen er som alle raa Folkeslag særdeles tilbøjelig til
stærke Drikke, og ved større Anledninger, ialtfald ved Brylluper
og Julefester, er intet almindeligere end at se saavel Mandfolk som
Fruentimmer paa samojedisk Vis at drikke saa længe og saa vel,
at de tilsidst ligge mellem hverandre uden Besindelse. Ved de her
særdeles hyppigt forekommende Sager i Anledning af
Brændevinsudsalg eller Øludsalg til Beruselse er næsten det Sædvanlige at høre
Vidnerne, og det saavel Mandfolk som Fruentimmer, afgive den
ved andres Vidnesbyrd tilfulde bestyrkede Forklaring, at de, satte
aldeles ud af Brugen af sine Sandser, intet have kunnet erindre af
det Forefaldne, ikke tale og ikke engang røre sig. Og dette er
noget, som endog det smukke Kjøn finder at være saa fuldkommen
i sin Orden, at man vanskelig vilde kunne faa dem til at indse, at
det kunde være anderledes.
Ved Siden af denne Raahed findes der dog enkelte Træk af
en vis romantisk Ridderlighed, som i Sandhed maa forbause.
I Sætersdalen ere Bortførelser ikke ualmindelige. Denne Skik
er gammel og synes at være fremgaaet af den Tilbøjelighed til
at stifte Partier, ikke mellem sine Børn, men mellem sine Gaarde,
der er almindelig blandt de sætersdølske Storbønder som blandt
Bønderne i det Hele i vort Land. Man ved jo, at der i Henseende
til Familieforbindelser gaar en saa stivnakket aristokratisk Tendents
gjennem den norske Bondestand, at den for den Sags Skyld gjerne
kan maale sig med hvilkensomhelst Adel. I Sætersdalen som ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
