Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telemarken. III. (Nordiske Billeder. 1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er inderst noget indsnevret, og her mener man at Alteret har
staaet. Hvor langt tilbage i Tiden denne Hule har været benyttet
til hellig Brug, derom ved man intet. Derimod ved man, at den i
den katholske Middelalder har været indviet til Erkeengelen St.
Michael, hvis Dyrkelse mest skal have fundet Sted paa Fjelde og
i Huler. At den har havt sin egen Præst, er udenfor al Tvivl, da
den efter Optegnelsen i Oslo Jordebog ved Aaret 1398 ejede sit
særegne Gods. Desuden skal den være bleven rigeligt forsynet med
fromme Gaver, saasom Voxlys og andet som Sjælebod skjænket
Offer. Den har været i stor Anseelse som Valfartssted for
bodfærdige Syndere, og mange Vidundere skulle efter Sagnet være
foregaaede i denne simple, hellige Kirkehvælving. Man mener, at
den vanskelige Opstigning og den endnu vanskeligere og farefuldere
Nedgang skal have været Aarsag til, at man paa den Tid ansaa
det for en større Fortjeneste at besøge denne Kirke end de andre,
lettere tilgjængelige. Under Reformationens voldsomme Indførelse
har St. Michaelskirken været et sidste Tilflugtssted til
Andagtsøvelser for Katholikerne der i Egnen, som ikke vilde afsværge sine
Fædres Tro. Den sidste Munk, ved Navn Fader Sylvester, skal
være død i Hulen og begravet i en, indenfor dens Bagvæg nu
sammenstyrtet, mindre Aabning, hvor man mener at Kirkens
Sakristi har været.
Ved Reformationen bleve Kirkegodserne inddragne og tildels
fordelte til Adelige og Kongens Yndlinge. Man berøvede ogsaa
St. Michaels-Kirken dens Ejendomme; dens Prydelser borttoges, og
Præsten forjagedes. Ikke desto mindre vedblev den at være i stor
Anseelse for Hellighed og Underkraft, da Folket endnu bestandig
hang ved den gamle Lære og den forjagede katholske Gejstlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
